søndag den 11. august 2013

Kom ikke til skrifte alligevel

Jeg erlidt et drog når det kommer til min Kirke, jeg kommer simpelthen ikke af sted, men hvordan kan jeg tale om personlig udvikling og recovery uden at komme hele vejen rundt om min person? Troen er en stor del af min person, selvom det måske ikke altid synes sådan. Hvad kan Kirken tilbyde mig i mit forsøg på at blive en hel person der kan færdes i de normales verden? Bøn, skrifte og eukaristi (Jesus' tilstedeværelse i nadveren), alt sammen for at give én et tættere forhold til Gud, for kun i et nært forhold til Gud kan man blive hel.

Jeg havde aftalt med min præst, at jeg kunne komme til skrifte før messen (gudstjenesten) i går morges kl 9. Vanen tro var jeg der i mere end god tid kl 8.30, men porten var låst, så jeg stillede mig i læ for regnen og ventede. Jeg ventede et kvarter og så gik jeg. Jeg kom i tvivl og vente om, men porten var stadig låst, det gjorde jeg så et par gange før jeg omsider bare gik hjem.

Da jeg kom hjem, kom jeg i tanke om, at det måske var godt at jeg ikke kom til skrifte, for der var nogle ting jeg helt havde glemt at tage med på min liste, for de er blevet så integreret en del af min hverdag, at jeg helt havde glemt at det var forkert.

Det er egentlig lidt farligt som sådan at have en liste, for det er ikke meningen, at man skal komme til bare at remse sine synder op. Et skriftemål skal komme fra hjertet, man stiller sig foran Gud og siger
Dette er mig. Dette er hvad jeg har gjort som har skadet mit forhold til Dig. Jeg anerkender min skyld og angrer, og jeg ønsker at gøre bedre fra nu af.
Dog er jeg nødt til at lave en liste, for jeg bliver altid så nervøs, at jeg glemmer alt det vigtige. Der  er godt nok stor forskel på at oprigtigt glemme at nævne en synd og så på bevist at udelade noget. Gud kender forskellen, han læser den i vores hjerter, men den fantastiske følelse man nogle gange får efter et skriftemål kan godt blive ødelagt hvis man så kommer i tanke om alle de ting man ikke fik sagt.

Men jeg kom altså slet ikke til skrifte i denne omgang.

2 kommentarer:

Krokodullen sagde ...

Jeg troede faktisk slet ikke, at det var noget, der blev praktiseret sådan rigtigt mere - at gå til skrifte. Er det en speciel form for kirke, du går i? Jeg kan huske, at du før har skrevet, at du konverterede, men nu har jeg selvfølgelig glemt til hvad.

Og så kan jeg ikke lade være med at blive lidt nysgerrig. Hvad er en synd? Altså, jeg ved det selvfølgelig godt i ordets betydning, men hvilke ting i hverdagen kan gøre sig gældende for en synd, så "voldsom", at man må skrifte? At Gud skulle være så fordømmende, kan jeg ikke lide at tænke på.

Selv kan jeg rigtig godt lide at gå i kirke, og jeg gjorde det meget, før jeg flyttede. Ny by, ny kirke, nye tider for gudstjenester - har nu resulteret i, at jeg faktisk ikke har været i kirke i lidt over et år. Hvis man ikke tæller julen med.

Linda sagde ...

synden er en fjernen sig for Gud. Jeg skal ikke kunne sige hvor meget det betyder for Gud og hans kærlighed til os, sikkert ikke ret meget dog, men det har en stor betydning for mennesker og deres kærlighed til Gud