fredag den 16. august 2013

Om en tur til frisøren

Jeg har ikke været ved frisøren siden gymnasiet, og det er vel snart 9 år siden. Jeg har vel været for nærig til at bruge 200-something på mig selv, det kunne vel også være det samme, når jeg alligevel fandt mit udseende så afskyeligt, at jeg havde lyst til at græde hver gang jeg så mig i spejlet, så pyt med, at jeg så fik klippet håret lidt skævt, når jeg gjorde det selv.

Forleden nævnte jeg for en af de faste vikarer på mit bosted, at jeg overvejede at gå til en frisør, sådan bare fordi, problemet var bare, at jeg ikke ved hvordan man vælger sådan én. Vikaren var ikke her fra byen, men hendes datter havde gået konfirmationsmodeshow, og hun kunne huske navnet på den frisør der havde sat hår.

Da jeg nævnte det med frisøren, tænkte jeg egentlig ikke, at det var noget jeg ville gøre alvor af, men når nu det var, hvorfor så egentlig ikke bare gøre det? Hvad nytte er det til at bruge så mange penge på tøj, hvis ens hår alligevel bare ligner hø? O typisk mig, så er den slags altid nu eller aldrig, så næste dag (i går) gik jeg ned og fik en tid med det samme. Først havde jeg dog været inde og i Company og købe et par nye bukser, for jeg er blevet for fed til næsten alle de bukser jeg har, så jeg skulle helt op i en størrelse L, hvilket påvirkede mit humør, så da jeg satte mig ned foran spejlet var jeg bestemt ikke glad.

Når man har været ude og købe tykke-bukser er det allersidste man har lyst til nok at blive sat ned foran et spejl, men der sad jeg altså og nedstirrede mig selv.

Jeg har lidt en frygt for frisører, for to dage før min konfirmation, skulle jeg lige studses lidt, men frisøren tog altså lige 20 cm, hvilket var meget traumatiserende for en 14-årig pige, så jeg var virkelig nervøs da hun gik i gang med at klippe mig, men hun var sød og omhyggelig. Jeg havde faktisk ikke rigtigt nogen idé om hvad jeg ville have hende til at gøre, så det måtte vi finde ud af undervejs. Jeg fik lidt skæld ud over kvaliteten af min egen klipning, men det var vel hvad man måtte forvente.

Jeg har et meget tykt hår, så frisøren ville meget gerne tynde lidt ud i det, men det gav jeg hende ikke lov til, for jeg er ikke klar til at give slip. Jeg har siden teenageårene brugt mit hår som et gardin som jeg kunne gemme mig bag når verden blev for skræmmende eller trist, så selvom det måske er lidt rigeligt tungt, så er det en del af min identitet. Jeg er kommet langt igennem det sidste år, men så langt er jeg heller ikke kommet, at jeg er klar til at sige farvel til det der ligger bagud.

Det endte dog alligevel med at mit hår så pænt ud, og jeg betalte, og jeg sagde til frisøren, at det havde været en god oplevelse, for det havde det, så næste gang jeg skal til frisøren er jeg nok ikke så usikker, og måske tør jeg ligefrem lade hende prøve noget nyt..

4 kommentarer:

Anonym sagde ...

Det er bare en sej succes-historie. jeg bliver sgu så glad, når jeg læser sådan noget.

Jeg synes faktisk at frisørbesøg kan være lidt angstprovokerende, fordi man sidder der fastlåst, ikke kan handle og samtidig skal være lidt social. Så jeg synes, det er imponerede godt gået! :) Peter

Krokodullen sagde ...

Fedt, at du kom afsted til frisør :-) Jeg er selv noget betænkelig ved det, både på grund af pengene og så det, du siger med, at der nogle gange godt kan rygge liiidt for meget af.

Beth sagde ...

Det lyder rigtig godt. Havde også meget travlt med nu her, at jeg lige ville fortælle dig, at det var godt du sagde nej til at hun tyndede ud i dit tykke hår.


Jeg elsker mit tykke hår, men min mor insisterede på at det skulle tyndes ud, da jeg boede hjemme. Men ved den sidste frisør jeg var ved, der sagde hun at det ville være synd at tynde mit tykke hår ud. Bla. fordi det får en masse forskellige længder - sådan noget tænkte jeg aldrig over, det er måske derfor jeg har haft svært ved at sætte ordentligt, dengang det var skulderlangt.

Linda sagde ...

Mange tak for jeres kommentarer. Jeg er rigtig glad for at jeg gjorde det. Det var meget grænseoverskridende, men nogle gange må man flytte sine grænser hvis man stiler efter mælkevejen, og jeg ønsker et bedre liv for mig selv. Måske får jeg ikke et bedre liv af en tur til frisøren, men det er bare endnu et skridt i min udvikling.