Kong Henrik?

Jeg kan egentlig godt lide kongehuset, jeg interesserer mig bare ikke synderligt for hvad de går og laver, blandt andet kan jeg slet ikke holde styr på hvor mange børn de forskellige prinsesser efterhånden har fået, og jeg har stadig svært ved helt at se forskel på kronprinsesse Mary og prinsesse Marie.

Mit eneste royale eventyr var i 3g, da jeg for anden gang på en uge blev taget ind og se dronning Margrethes kunstudstilling. Jeg kan egentlig rigtig godt lide hendes majestæts billeder, men jeg var 19 år, træt og sammen med andre 19-årige, så vi rendte og pjattede, og jeg snubler hovedet først ind i det næste rum. Jeg når at genvinde balancen, for så at stå over for dronningen selv. Jeg glemte alt om gode manerer og stod bare og stirrede dumt ned i gulvet mens hun blev ført ud af en bagindgang.

Det er selvfølgelig en ganske morsom historie, men hverken særlig respektfuldt over for hende, hverken i rollen som majestæt eller kunstner.

Grunden til at jeg i dag går den royale vej er, at jeg er i gang med at læse en bog om prins Henrik. Jeg har altid godt kunne lide prinsgemalen, måske især fordi medierne ikke kan lide ham, de portrætterer ham i hvert fald som en let komisk skikkelse, som man egentlig bør have lidt ondt af, og som det er blevet moderne at gøre grin med. Man snakker tit om at kvinders karriere står i skyggen af deres mænd. Prins Henriks karriere blev ædt af dronningens. Jeg havde aldrig skænket det en tanke, at der fandtes en Henrik før prinsen, men det gjorde der, en flot fyr og karrierediplomat.

Dronningen blev tronfølger ved grundlovsændringen i 1953, hende og Henrik blev gift i 1967, og hun blev dronning i 1972. Tingene var anderledes dengang, så det med at prins Henrik blev prinsgemal og ikke konge gav i og for sig mening, men er vi ikke kommet langt nok i kønnenes ligestilling til, at en mand kan opgive sin karriere for sin hustrus skyld, uden at blive gjort grin med, for er det i virkeligheden ikke det titlen 'prinsgemal' er, en joke? Vi ved alle sammen at det er dronningen der er dronningen, så hvorfor er det, at prins Henrik bliver gjort til grin hver gang han står frem og gerne vil være konge? Burde vi ikke hylde ham for at gøre noget som kun ganske få mænd var villige til at gøre dengang?

Ethvert barn ved at der er en konge og en dronning og at deres børn er prinser og prinsesser. Indikere titleforskellen dronningen og prinsen ikke at der er noget skummelt og uærligt, ja ligefrem ulovligt i deres forhold? Dog var de to voksne mennesker der forelskede sig og giftede sig, om ikke på normal vis, så i hvert fald på ærlig vis. De fik børn, og de blev regentpar, eller det gjorde de så ikke helt, for 'par' indikerer ligeværd. Hvad der foregår bag slottets mure vil jeg ikke gøre mig klog på, men i pressen er de langt fra lige .