På turen var jeg sådan en der stillede spørgsmål, mange spørgsmål mærkelige spørgsmål. Nogle gange var det lederne der stod for skud, andre gange min far.
Hvorfor er der en metrostation med det hebrask (klingende?) navn Bir-Hakeim?
Det var en oase i Libyen hvar de Frie Franske Styrker i et slag under WW2 undlod at kvaje sig!Men spørgsmålet om skamlerne var der ingen der kunne give et fyldestgørende svar på, de kunne kun gætte. Jeg ved ikke i hvor høj grad det egentlig interesserer mig at finde svaret, men jeg kan ikke lide, at jeg ikke kan finde svaret, så det er nærmest blevet en besættelse for mig, om jeg nu ikke kender en eller anden der kender en eller anden, der kunne tænke sig at vide det, jeg overvejer sågar at kontakte mine gamle fransklærere fra folkeskolen, selvom det er 11 år siden at jeg gik ud.
Et af gættene lyder som sagt på, at man er ikke vil føle sig underdanig. Underdanig er heller ikke noget pænt ord, det betyder at gå rundt og gøre sig så lille som mulig, for du er så stor og jeg er så lille, men man siger det måske på en lidt hyklerisk måde, for man gør det ved at tænke på sig selv hele tiden. JEG er lille, JEG bøjer mig i støvet, JEG er intet værd, men se MIG, for jeg 'tilbeder' dig mere end alle de andre. Ægte ydmyghed, i religiøs forstand, betyder at være så fortrolig med sig selv, at man kan glemme sig selv og lade sig fylde af Gud, uden samtidig at tabe sig selv.
Derfor synes jeg at knæleskamler er en god ting, men som sagt, ved jeg ikke, om det overhovedet er derfor.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar