Dagens indlæg kommer til at handle og vittighedstegninger og bøger, men vel at mærke om dem der handler om sognepræster.
Jeg sidder og læser 'En landsbypræsts dagbog' af Georges Bernanos, der handler om en undseelig lille præst som gør en masse gode ting, og som tænker en masse gode, kloge og fromme tanker, men alligevel, eller måske lige netop derfor, kan folk ikke lide ham, og de gør hvad de kan for at spolere hans virke. Det får mig til at tænke på hvordan vi behandler vores præster i dag.
Efter 2. vatikaner koncil blev præsterne hevet ned fra deres høje hest, og jeg tænker, at det for nogles vedkommende måske var meget godt, men måske gik man lidt for grundigt til værks. Præster er ikke bedre mennesker end alle mulige andre, de kan ikke springe foran i køen ved Himlens perleporte og de er mennesker der begår menneskelige fejl, men hvis man ikke kan respektere manden, burde man i det mindste respektere embedet, men det er jeg ikke sikker på at vi gør, ikke så meget som det fortjener i hvert fald.
En præst er ikke bare en der står ved altret og mumler løst, en der deler lidt brød ud eller en der apatisk lytter til ens halvhjertede skriftemål. En præst er en der har brugt det meste af sit liv på at studere Biblens ord, en der forvalter de hellige sakramenter og en der har viet hele sit liv til at hjælpe lige netop dig og mig, og måske er han ikke lige så fantastisk som dem man ser på film eller læser om i bøger, men der er jeg, det kan jeg roligt indrømme, heller ikke.
Jeg husker en gang for efterhånden noget tid siden, at jeg var med en veninde til messe i Odense. Alle præsterne stort set er blevet skiftet ud siden jeg boede der, så det er som om jeg slet ikke kender det igen. Præsten var ung og lidt vaklende, men hans ord ramte mig alligevel. I dag kan jeg ikke huske hvad han talte om, men jeg kan huske, at jeg gik ud af kirken og tænkte, at jeg ville maile ham og takke ham for en god prædiken, men jeg havde travlt, så jeg fik ikke lige gjort det den dag, og den næste skulle jeg også noget, og sådan gik der nogle dage, og til sidst gav det ikke længere mening at maile. Det ærgrer mig, at jeg ikke fik det gjort, for præster kan vel også lide at blive set, bare en gang imellem.
Så nu spørger jeg jer 'Har du talt med din præst i år?'.
2 kommentarer:
den præst der stod for min klasses konfirmation var ikke-troende, hun syntes bare at biblen og kristendommen var spændende. Det giver også lidt at tænke over, nu du er ved emnet præster.
Men hun var så heller ikke med i den katolske kirke, men en almindelig kirke.
Jeg kender typen, studerede faktisk teologi sammen med flere af dem, og jo, de findes også i den katolske kirke. Men tiltrækkes disse typer mon ikke i højere grad af præstegerningen fordi vi mere og mere bare ser det som et job som et hvilket andet?
Send en kommentar