Jeg er ikke super pernitten med at holde min lejlighed skindende ren, men jeg kan nu alligevel godt lide at her ser ordentligt ud, det gør det desværre bare ikke lige nu. Da jeg kom hjem fra Paris, gik jeg rundt i en døs. Mit aktivitetsniveau lå på et absolut minimum, så at jeg kunne styrke mig og blive den gode gamle mig på et tidspunkt. Oprydning og rengøring blev ikke et af de emner jeg prioriterede, og det fortyder jeg nu, for så kom varmen, og jeg satte mig i en stol i skyggen og skabte mig, som var jeg ved at dø. Så i den uge blev der heller ikke gjort noget. Det har ikke gjort mig så meget, jeg har jo alligevel siddet ude det meste af tiden, og har ikke været nødt til at se på det. Men jeg sidder og ser på det nu, og jeg sidder og bliver irriteret på mig selv.
Okay, helt galt står det ikke til, her er rodet, men her er ikke decideret ulækkert. Hvor går grænsen mellem hvad der er rod, og hvad der er ulækkert? Den svinger grangiveligt fra person til person, men her ligger ikke madrester og heller ikke indpakningspapir. Der ligger støvkorn som man godt kan se på de sorte overflader, men det er endnu ikke blevet til noget jeg vil kategorisere som et lag af støv. Der ligger en bunke vasketøj i mit soveværelse, men det er rent, det snavsede er pænt lagt ned i kurven. Min håndvask på badeværelset trænger til en omgang, men toilettet er rent. Egentlig kunne min brusekabine nok også trænge til noget af de stærkere rengøringsmidler, men det skal jeg først lige ud og have købt. Sådan noget Cilit Bang skræmmer mig egentlig lidt. Jeg har måske set lidt for mange tegnefilm, hvor hænder kommer i kontakt med et rengøringsmiddel, som så ætser alt kødet af hænderne, helt ind til knoglen. Jeg vil gerne være tynd, men ikke lige på den måde.
Men det er ikke kun på mit skrivebord, at der er rod. Det roder også inde i mit hoved. Jeg er i gang med at tage et online forfatterkursus, og hver uge skal jeg aflevere nogle opgaver. De skal afleveres tirsdag, og jeg har kun fået skrevet en side ud af fem, og jeg er helt blank med hvad jeg skal skrive. Min lærer har flere gange sagt, at jeg ikke just er i kontakt med min følsomme side, rent ud sagt er jeg sydende sarkastisk, nærmest menneskefjendsk. Jeg tager ikke altid kritik lige pænt, jeg kan godt gå hen og blive lidt sur, ikke på hende, og egentlig ikke på noget bestemt i det hele taget, men nok til at jeg bliver stædig. Vil hun have følsom, så skal hun få følsom, om jeg så skal sidde og svede til kl 12 om natten.
Ung mand rejser til Italien, hvor han forelsker sig i en lokal pige, men straks melder min sarkastiske djævel sig, for det kribler i mine fingre efter at fortælle at hun er grim, eller har dårlige manerer. Jeg kan selvfølgelig bare holde mig til det jeg er god til, og som jeg har fået ros for, men hvad ville hele pointen med kurset så være? Nej, jeg må bide i det sure æble og tage udfordringen op, så jeg sidder og glor på en næsten hvid skærm og må vride hvert ud af min knastørre hjerne. Det er fantasien der mangler. Det jeg normalt gør når jeg laver en historie er, at jeg klippe klistrer mellem alle de mange bøger jeg i tidens løb har læst. Jeg tager en person, en skrivestil, et temperament, og så skaber jeg en helhed, men jeg har ikke læst nok romancer til at kunne være følsom. Teknisk set bør man også kunne være følsom uden at der er romantik i luften, men så bliver det bare endnu sværere.
Mine følelser er også noget rod. Jeg har en lille veninde, som har både selvtillid og selvværd i bund. Jeg har selv haft det sådan det meste af mit liv, så jeg ved hvor meget det betyder, at lyttet til og trøstet, og jeg vil gerne trøste, men jeg er ikke en af pædagogerne, jeg er en veninde, så jeg vil også gerne gøre noget andet, også for at beskytte mig selv, men Becks har brug for at blive trøstet, så jeg trøster. Det er som om, at der har været alt for meget godhed i mig på det sidste, så det er en voksende trang i mig om at være slem, men jeg er generelt en god pige, så min fantasi når det gælder slemme ting rækker ikke langt, så man skal ikke gå og være bekymrede for mig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar