Om at lave forud

Mine weekender går i stigende grad med at lave forud i hebraisk. På grund af min lange transporttid, så orker jeg ikke at sætte mig til at lave lektier, når jeg langt om længe er hjemme igen. Og når jeg ikke orker det, så må jeg jo lave dem på et andet tidspunkt, og det bliver altså i weekenden. Problemet er, at jeg så må prøve at gætte mig frem til hvor langt vi vil nå i løbet af ugen. Så sætter jeg mig ned en formiddag i sofaen, bred og mægtig, og med et helt arsenal af opslagsbøger (8) liggende rundt om mig, og så oversætter jeg en hulens masse sætninger indtil jeg bliver træt og tænker, 'nu når vi da bestemt ikke mere', og det gør vi så alligevel.

I tirsdags havde jeg som vanligt to timers mellemtime før jeg skulle mødes med min mentor. Vi skulle gennemgå to meget svære sætninger (genesis 1,11-12), så dem sad jeg og forberedte. Dem fra mit hold sagde, at det da kunne være lige meget, men som jeg prøvede at forklare dem, så ligger der lidt et pres på mig for at få gode karakterer. Da jeg sidst havde hebraisk fik jeg at vide af min lærer, at hvis jeg var gået op, havde jeg højst sandsynligt fået 13 (det var den sidste eksamen på 13-skalaen). Nu tager jeg så faget én gang til, og det er det eneste fag jeg har, og det er mit storslåede come back til universitetet, så jeg skulle da være lidt af et skarn, hvis jeg ikke gik efter de høje karakterer. De syntes stadig, at det da kunne være ligegyldigt med to sætninger, jeg skulle meget hellere laver lektier sammen med dem, for allerede tirsdag slap mine forudlavede sætninger op. Jeg ville også gerne lave lektier, men jeg ville også gerne have helt styr på mine ting, det er jo det min tutor skal hjælpe mig med. Hun kunne selvfølgelig bare give mig svarene, men så ville jeg bare kende dem og ikke forstå dem, og jeg ønsker at forstå.

Langt om længe blev jeg færdig med at forberede mig til min mentortime, og der var 45 min tilbage. Vi skulle oversætte 3.5 sætninger til onsdag, så jeg gik i gang. Aldrig har jeg oversat noget så hurtigt, og jeg blev færdig på under 30 min. Adrenalinen pumpede rundt i kroppen på som havde jeg været til en eksamen. Det var en super fed fornemmelse, men jeg er ikke helt sikker på kvaliteten af mit arbejde, for jeg var der ikke den dag det skulle rettes.

Nu er det atter weekend, og nu skal der atter laves forud, og med den stigende mængde sætninger der skal oversættes, må jeg nu sætte mere end én dag af til at få det gjort. I går gik jeg i stå alt for tidligt, for der var nogle sætninger, som jeg blev i tvivl om vi skulle springe over. I stedet for bare at lave dem og være ligeglad, så gik jeg helt i stå og pakkede sammen. Det giver mig bare endnu mere at lave i dag, hvilket er en skam, for jeg er virkelig virkelig træt, og kunne egentlig godt bruge en dag på langs.