torsdag den 22. november 2012

Skal jeg vælge etiopisk?

Jeg havde en dum start på dagen i går. Jeg vågnede tidligt, meget tidligt, hvilket irriterede mig grænseløst, men jeg stod alligevel op, spiste morgenmad, og begyndte at skrive på min blog, men så begyndte jeg pludselig at blive træt, hvilket normalt ikke sker. Jeg havde ingen tiltro til, at jeg ville falde i søvn igen, men jeg ville da lige lægge mig og hvile mig lidt. Selvfølgelig faldt jeg i søvn (med alt tøjet på) og selvfølgelig havde jeg slået mit vækkeur fra, så jeg vågnede kl 5 og var fuldkommen omtåget og kunne ikke finde ud af noget som helst., derfor det lidt underlige indlæg jeg skrev i går, jeg slettede nemlig alt hvad jeg skrev og postede en af de tekster som jeg skrev til mit forfatterkursus.

Hele dagen blev lidt noget rod på grund af denne sløve start på morgenen. Men der var også gode ting, min træning gik for eksempel rigtig godt., men det jeg ville snakke om er faktisk min hebraisktime. Min hebraisklærer var virkelig i hopla, og de første ti min fik vi ham til at tale om alt muligt andet end det vi egentlig skulle snakke om. Han snakkede om sit store idol Jens Peter Asmussen, som var professor i iransk filologi på Københavns Universitet og som kunne over 80 sprog, han selv kunne 20 da han var 20, nu har han ikke længere styr på hvor mange han egentlig kan, men nok under 40. Han fortalte om faget semitisk filologi (hebraisk, arabisk, syrisk uggaritisk, ethiopisk...) som er det han selv er, og som vi i teorien har mulighed for at tage en kandidat i efter vores bachelor i teologi.

Det lyder virkelig mega spændende, men jeg må nok erkende, at det nok ikke bliver det, for jeg er ikke særlig god til sprog. Jeg kan dansk og engelsk, lidt hebraisk og lidt fransk (som jeg har glemt igen) og det lykkedes mig hverken at lære græsk eller tysk selvom jeg prøvede, så hvordan skulle jeg så kunne lære alle de sprog som ikke alle er lige nemme, nogle af dem har over 140 bogstaver (bogstaver, ikke skrifttegn) og nogle har ikke mellemrum mellem ordene. Nej, jeg må hellere glemme alt om semitisk filologi, i hvert fald på fuld tid. Jeg har jo tidligere talt om, at jeg ønsker at tage flere fag end min uddannelse egentlig tillader mig, og da jeg i forvejen kommer til at strække min bachelor et godt stykke længere end den normerede tid, så kan jeg lige så godt strække den yderligere, og tage nogle af de valgfag i semitiske sprog som min lærer tilbyder. De bliver normalt tilbudt i efterårssemesteret, og de er ikke det samme fag to år i træk, så hvis jeg synes, kan jeg måske nå at lære en del.

Læg mærke til årstallet 2007
Min lærer talte især varmt om old etiopisk,ge'ez, måske fordi jeg lagde ud med at tale grimt om det, fordi jeg synes, at det har et grimt alfabet. Jeg havde nemlig snuset lidt til det dengang, men gik ikke yderligere op i det, da jeg som nævnt syntes at alfabetet var grimt. Jeg havde en notesbog som jeg havde liggende blandt mine skolebøger der dengang altid stod på min læseblads på teologisk bibliotek. Den brugte jeg som dagbog og til at tage private faglige noter i. Tit når jeg sad sent på universitetet og alle andre var gået hjem, så sneg jeg mig rundt på semitisk bibliotek og snusede og fandt bøger om alle mulige spændende sprog, et af den altså ge'ez.

En af årsagerne til at min lærer talte så varmt om lige netop ge'ez og til at jeg begynder at varme op over for det er, at, som han fortalte, der er en enorm skal af kilder til den tidlige kristendom og jødedom, som aldrig nogensinde er blevet oversat og de står altså på ge'ez. Vidste du, at meget af den tidlige kristendom faktisk forekom i det nordlige Afrika? Det gjorde det. Tænk bare på Skt Augustin af Hippo der lå i det nuværende Algeriet. Det var det fordi det var en del af det romerske imperium. Så blev romerriget splittet i to, og nordafrika kom til at høre under Byzantin (vist mest efter de hik tilkæmpet sig det igen, i hvert fald Hippo var erobret af vandaler). Siden tabte de kristne til muslimerne.

Da jeg kom hjem fra uni var jeg så træt, at jeg slet ikke kunne holde ud at sidde sammen med de andre og se tv. Deres snak gjorde fysisk ondt på mig, så jeg satte mig op til tvet ovenpå og gik i en form for trance indtil aftensmad, hvor jeg havde en vildt fed diskussion med en pædagog om sprogets abstraktioner.

Ingen kommentarer: