Om mine gamle dagbøger

Jeg er begyndt af læse mine gamle dagbøger, fra dengang hvor jeg var virkelig syg. Jeg ved ikke om det er godt for mig, men nu er jeg gået i gang, så jeg føler ikke, at jeg kan ikke stoppe, ikke før den mig der findes i dagbøgerne får det godt nok til, at jeg tør lade hende alene. Jeg har så ondt af hende, men det kan jeg kun have, fordi det ikke længere er mig, jeg er blevet en anden, jeg har fået det bedre.

Dengang frygtede jeg at få det bedre, for hvad nu hvis jeg ikke brød mig om den nye mig? Kan jeg lide den nye mig? Jeg er ikke længere så genert og forsagt, faktisk kan jeg ligefrem være frembrusende og lidt dominerende, og jeg skammer mig over det, for giver jeg plads nok til at også de mere stille kan komme til? På uni den første tid røg jeg tilbage til den jeg var dengang, og det var kedeligt og lettere nedværdigende, jeg turde jo ikke engang tale med folk. Men selv på uni begynder jeg at vende tilbage til mit nuværende jeg. Forleden blev jeg inviteret med til at sidde og snakke og lave lektier (mest det første) og jeg var ved at tabe både næse og mund af ren benovelse, for ville de virkelig have forsagte og underlige mig med? Men det lykkedes mig at spille cool og agere som var det den mest naturlige ting i verden, men det var vel hverken ny mig eller gammel mig, men bare mig midt imellem.

Det er vigtigt for mig at dokumentere mit liv, ikke kun på bloggen hvor folk kan følge med, men også over for mig selv. Min første dagbog fik jeg som barn, men den har jeg mistet og jeg ærgrer mig gul og blå, men på min hylde står der nu 36 dagbøger. Nogle kan jeg næsten udenad fordi jeg har læst dem så mange gange, andre har jeg skrevet og glemt alt om.

Sidst jeg var ude at lede efter en ny dagbog/notesbog, så var det næsten umuligt at finde en, og jeg kom til at tænke på, om unge piger ikke længere har en 'hemmelig' dagbog liggende under hovedpuden? Har den menneskelige teenage psyke ændret sig, så unge piger ikke længere har brug for hemmeligheder, er vi kommet til det punkt hvor man har en personlig blog i stedet? Sandt nok, så har jeg jo selv denne blog, og før det en dagbog på et lukket forum, men jeg har altid simultant haft min én dagbog kørende til de virkelig personlige ting. Er jeg gammeldags? Er det bare lidt for 90'erne?Men jo mere jeg noterer jo bedre har jeg det med det, men det kan godt blive temmelig forvirrende læsning, så nu hvor jeg har fået mere overskud er jeg begyndt at dele mine dagbøger mere op, hvilket passer perfekt med min kassetænkning.

Uni dagbog

Trænings dagbog

Alm dagbog

 

 

 

De fleste af mine dagbøger