Om ikke at få vasket tøj

Julen nærmer sig, og selvom jeg ikke er i julehumør, hjælper det mig ikke til at slippe for julestressen. Alle, i hvert fald alle voksne, bliver stressede i julen, der er så mange logistiske spørgsmål der skal gå op i en højere enhed. hvor skal man købe hvad til hvem? Hvad skal man selv ønske sige? Hvem skal lave hvilken mad hvorhenne? Hvem skal hente og bringe? Hvornår går toget, og går det til tiden, og kan man nå at få billetter? Hvem skal vi se, og hvem bliver der ikke tid til? Hvornår skal pakken sendes for at nå frem? Fik man sendt et julekort til farmor?

Men det er ikke kun selve julen der stresser, det er også alle de ting der skal nås inden vi alle går på ferie. Min uge ser sådan ud:
Mandag:
- Træne.
- Mødes med min tutor i Aarhus.
- Mødes med min psykolog i Aarhus.
- Læse forberedende tekster til næste semester.
Tirsdag:
- Til lægen.
- Lave hebraisk.
- Mødes med min tutor og min RSC-rådgiver om eftermiddagen i Aarhus.
- Læse forberedende tekster til næste semester.
Onsdag:
- Træne.
- Gøre rent.
- Pakke gaver ind.
- Nå at hente min medicin i det korte tidsrum mellem apoteket åbner og mit tog går.
- Toget til Odense.
Torsdag:
- Lave hebraisk.
- Læse forberedende tekster til næste semester.
Fredag:
- Træne.
- Besøge en veninde i København.
Jeg er faktisk rigtig nervøs for hvordan jeg vil klare ugen. Jeg får hjertebanken og jeg har svært ved at falde til ro om aftenen. Heldigvis er julen snart ovre, så kommer juledagene som også er stressende, så et par enkelte dage hvor vi forbereder os på nytår, og så har jeg en hel lang januar hvor jeg kun har ganske få planer. Det er næsten underligt at glæde sig til noget så kedeligt og gråt som januar, men det gør jeg. Jeg glæder mig til igen at få en struktureret hverdag. Ro, regelmæssighed og renlighed, det var det man i gamle dage sagde at børn havde behov for, og jeg tror at der var en vis form for visdom i det.

Hele pointen med dette indlæg er at fortælle jer, at i går da jeg skulle vaske tøj, der glemte jeg det, fordi mit hoved var fyldt med andre ting, og da jeg kom i tanke om det, så orkede jeg det ikke. Virkelig, den blotte tanke om at skulle ordne det fik det til at svimle for mig. Jeg tænkte, at jeg har rigeligt med tøj, det går nok, at jeg springer en vask over. Mit løbetøj lugter måske lidt, men det går nok, og hvis det bliver rigtig slemt, så kan jeg jo lige skylle det op i hånden.

Er julestres mon ikke indbegrebet af at være blevet voksen?