Hacker angreb og kærestesorger

Vigtigt:
Først så har min mummimor email adresse været hacket, så hvis I har modtaget en mail med en masse links, så er den IKKE fra mig. Jeg har været inde og ændre koden, men hvem ved hvor lang tid det holder. Jeg undskylder for hvilken ulejlighed det må have medført.

Sørgeligt:
Min kæreste har slået op med mig. Sådan der, så er det sagt. Jeg fik ikke nogen forklaring, og jeg spurgte ikke, men jeg har mine egne idéer der handler om alt fra sygdom til forventninger. Jeg havde ikke set det komme, ikke før i går i hvert fald, men nu er jeg jo heller ikke den bedste til at læse situationer. Jeg ville måske have ønsket, at han havde sagt det FØR jeg tog til Odense for at overbevise alle om, at det er godt for mig at have en kæreste, men jeg går ud fra, at nogle gange skal der afstand til for at kunne træffe en sådan beslutning. Det gode ved at være her er, at jeg kan komme mig, uden at jeg skal redegøre over for samtlige pædagoger, at vi altså ikke kommer sammen mere.

Jeg ved ikke hvordan jeg har det, jeg føler mig bare tung i kroppen og har lyst til at gemme mig i hjørnet af sofaen med en bog, men det må vente, for nu mere end længe har jeg brug for struktur, så bogen vil jeg udskyde nogle timer endnu, og først vil jeg træne og lave hebraisk. Jeg har også lidt mistet appetitten, ikke sådan helt, men bare lidt, lidt på samme måde som jeg havde det før alt det med kæresteri, men det er nu ikke et symptom der generer mig voldsomt, for måske kan jeg så nå at tabe mig lidt før jeg starter på uni igen, faktisk kan jeg godt lide tanken.

Jeg ønsker at blive trøstet, men jeg ønsker også at blive ladt alene med min skam og min ulykke. Det hele har måske heldigvis ikke varet så længe, så jeg kan ikke tillade mig at være helt så ked af det som i bøger og på film, og jeg har heller ikke behov for at være så ked af det. i går krøb jeg sammen i sofaen med en pepsi max og så mit yndlingsprogram, Top Gear på 3+ som jeg ikke kan tage hjemme ved mig selv.

Der går nok nogle dage før jeg er ovenpå igen, men livet gør ondt engang imellem ligegyldigt om man er syg, handicappet eller normal, og det må man vel bare tage med.