I går skulle jeg lige et smut i Føtex efter bind og tamponer (nogle af os bløder så meget, at vi er nødt til at gå med livrem og seler). Jeg havde købt mig en sukkerfri chokolade müslibar som jeg gumlede på mens jeg gik i mine egne tanker. Udenfor butikken stødte jeg så på min præst, som jeg ikke har set i jeg ved snart ikke hvor mange måneder, 6 tror jeg. Er det virkelig så længe siden? Det må det være. Derfor blev jeg også en lille smule flov over at se ham, og også fordi jeg var pinagtigt bevidst om hvad jeg lige havde været inde og købe. Det lå i min taske og kunne ikke ses, men engang imellem kommer teenageren op i mig. Det er et eller andet sted lidt sødt, men også lidt irriterende.
Præsten gav mig et stort smil, og vi stod lidt og snakkede. Jeg fortalte, at jeg var begyndt på universitetet igen, hvilket han blev meget begejstret for. Jeg sagde også, at det tog meget af min tid og energi, for ligesom at komme med en vag undskyldning for ikke at komme så meget i kirken. Så slog han mig på skulderen og sendte mig hjem, for jeg var kommet af sted uden jakke, og han mente, at jeg måtte fryse, hvilket jeg også gjorde lidt.
Nogle gange når man kommer i kirken, kan præsten godt virke lidt langt væk deroppe ved alteret, også når man står i en lang kø for at trykke ham i hånden efter messen (gudstjenesten), så det var rart at måde ham ganske afslappet ude i byen. Det gav en følelse af, at han kunne huske lige nettop mig, at lige nettop jeg også har en betydning, at han også er MIN præst. Det gjorde mig rørt og glad.
Katolsk betyder almindelig eller det som angår helheden, og det er da meget smukt, men jeg er den eneste nulevende katolik i min familie, og de fleste af mine katolske venner bor på Fyn eller Sjælland, så nogle gange kan jeg godt føle at jeg står lidt ude i periferien. De gange jeg kommer til messe, kan jeg godt føle mig lidt ensom midt imellem alle familierne der kender hinanden på kryds og tværs. Der er sikkert også andre ensomme i kirken, jeg har bare aldrig givet mig selv en chance for at finde ud af det, jeg trækker mig bare.
Om dette møde kommer til at betyde noget i det lange løb, det ved jeg ikke, men jeg har i hvert fald været inde og tjekke messetiderne i denne uge og skrevet dem ind i min kalender (godt nok i parentes). Så må vi se.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar