ondt af at lave ingenting

Jeg er begyndt at mærke lidt til min belastningsskade (i hoften) igen, og jeg har besluttet at tage den lidt med ro indtil fysioterapeuten forhåbentlig giver grønt lys på fredag til, at jeg kan motionere lidt igen. Indtil da ligger jeg på den lade side, i hvert fald hvad fysisk udfoldelser angår. I weekenden har jeg ligget på sofaen i fællesstuen og læst, og jeg lå så længe og så stille, at min krop begyndte at værke. Det var ikke en lille smule ubehag, det var deciderede smerter i numse, knæ og ankler.

Jeg må have været så opslugt af min bog, at jeg ikke lagde mærke til det noget før, jeg burde have rejst mig, gået en tur, taget nogle hop på stedet, men jeg læste næsten uden afbrud i 9 timer, fra 9 til 18, og jeg ved slet ikke hvor mange timer dagen før. Da jeg til sidst gav op og lagde bogen fra mig, skyldtes det dog mere den dårlige belysning, for ellers havde jeg læst videre selvom det gjorde så ondt, at jeg hverken kunne sidde eller ligge.

Kan man kalde at læse at lave ingenting? Både ja og nej. I denne betydning, mener jeg jo bare, at jeg ikke farer omkring og forbrænder kalorier eller får ordnet praktiske opgaver jeg kan krydse af min liste, og i så fald kan man godt, det ser jo ikke ud af meget, når jeg bare ligger der, og det betyder meget for mig hvad andre tænker om det jeg gør, fordi jeg stadig er meget usikker på mig selv. Men i grunden er at læse bøger jo også at lave noget, og med min bogblog ser jeg det jo lidt som mit job, hvilket er en god undskyldning for at læse bøger når der egentlig er andre ting jeg burde ordne.

Og jeg fik faktisk også lavet andre ting. Jeg fik skrevet blog, bagt to gange boller (den ene portion grønne od den anden lyserøde, naturligt), vasket tøj og jeg fik skrevet den svære del af min analyse af Gilgamesh. Jeg fik lavet en del, men ingen af tingene bragte mig uden for min egen dør, så jeg fik ikke så meget som en mundfuld frisk luft.

"It's a dangerous business, Frodo, going out of your door," he used to say. "You step into the Road, and if you don't keep your feet, there is no knowing where you might be swept off to."

 For det er lige nøjagtigt Ringenes Herre 1 jeg er ved at læse.

Nu er det mandag morgen, og jeg valgte at gå ned på tanken efter Pepsi max, både fordi jeg havde en helt almindelig craving for koffein, men også for at få rørt mig lidt. Jeg plejer at træne intervaller om mandagen, og weekendens strabadser gør, at mine ben trænger til at røre sig, men jeg ved ikke hvor meget jeg kan tillade mig at gøre, og af frygt for at gøre for meget. Jeg har stadig ondt, og turen gjorde godt, selvom der kun var en 700 m hver vej.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på hvor mange færre kalorier jeg forbrænder i en dagligdag uden motion, og jeg er nærmest fortvivlet over hvor meget mindre jeg så kan tillade mig at spise, for på en træningstome kan man sagtens forbrænde hen ved 1000 kalorier. Jeg har mange forskellige dagbøger. 1 handler om motion en om mad/spiseforstyrrelse. Den om motion skriver jeg næsten ikke i, men i den med min spiseforstyrrelse skriver jeg meget.

Pædagogerne har lagt mærke til ændringen hos mig. De kan ikke sige at jeg snyder med min kostplan, for jeg ignorerer den direkte og taler åbent om det. Det kan godt se ud som om det fylder meget. Det fylder noget, men det er ikke så altopslugende som det var engang. Det startede vel da min ferie startede, så måske det slutter når den slutter