Jeg havde store planer for alt det jeg skulle nå mens jeg er i Odense. Det var hovedsageligt hebraisk jeg ville lave, men også andre ting som skrive breve, læse bøger og gå ture, men jeg får ikke rigtigt gjort noget af det. Det er to uger siden at jeg sidst havde en hel fridag, så da jeg kom hjem til min far, kollapsede jeg i sofaen, og her sidder jeg stadig. Det har været to gode uger med en masse fantastiske mennesker, så nu 'fortjener' jeg at holde lidt fri, om end jeg savner kæresten, om end han nok ikke ville være helt begejstret for underholdningen, mig i poset jogging tøj helt opslugt af TLC's programmer. Af en eller anden grund virker dagen endnu mere doven, når man bliver på den samme kanal hele dagen, for det viser nemlig så meget innovation, initiativ og handlekraft at skifte kanal i ny og næ, men det er som om jeg mister enhver vilje når der er madprogrammer, og det var der nemlig hele den lange dag på TLC.
Jeg glæder mig til at vende tilbage til universitetet, for mine dage mangler struktur, men det er alligevel rart med et par dage her, hvor jeg holder helt fri. Jeg har endnu ikke helt styr på hvilken dag vi starter, jeg har heller ikke styr på hvilke bøger vi skal bruge, og jeg har slet ikke styr på, hvor, hvornår og hvordan jeg skal få styr på det hele, hvilket stresser mig lidt, men ikke nær så meget som det stresser mig at prøve at finde ud af det. Jeg elsker at være tilbage på universitetet, men nogle gange hader jeg det også, for hele den administrative del er noget forfærdeligt rod.
På TLC i går var der et program om nogle amish unge som forlod den fædrende gård og tog til New York for at opleve livet der. Om de vil forlade amish eller om de er på en eller anden form for rumspringa, det står ikke helt klart, mest har jeg lyst til at tro, at det hele er fake, og det bare er skuespillere, jeg sad og ledte efter et hvert tænkeligt tegn på at jeg havde ret, for jeg ønskede virkelig at have ret. Amish folk er måske lidt sære, og jeg kunne aldrig selv leve på den måde, men der er noget uskyldigt og uspoleret over dem, og det pinte mig at se dem drikke sig i hegnet og høre dem bande. hvis det står sådan til med amish folk, hvordan står det så ikke til med alle os andre?
Jeg har slæbt alle mine hebraiskting med til Odense, og jeg mener slæbt, for de både vejer og fylder en hel del. Ligesom til jul var jeg sikker på, at jeg ville få lavet en helt masse, men jeg har end ikke haft dem oppe af tasken, og det ville være fint, hvis det bare var i denne weekend jeg ikke fik lavet noget, men jeg har ikke fået lavet noget de sidste to uger, og det er det jeg skammer mig over og ønskede at kompensere for i denne weekend, men det lader ikke til at blive til noget, i stedet kan jeg nu en lækker opskrift på gnocci med eksotiske svampe (hemmeligheden ligger i at bage kartoflerne i stedet for at koge dem).
TV'et er min bedste ven når jeg er træt. når jeg er frisk, vil jeg meget hellere læse en god bog, men når jeg er træt, så er det kun tv'et der duer. Jeg bilder mig selv og omverdenen ind, at jeg lærer en helt masse. En hvis mængde lærer jeg, men det er ubetydeligt i forhold til hvor meget tid jeg bruger på det, men skidt jeg ser det alligevel.
2 kommentarer:
Send en kommentar