Om at falde om af udmattelse

Jeg har været lidt stresset på det seneste, både fordi jeg har alt for mange aftaler og ting der skal ordnes, men også fordi jeg snart mister min mening med livet. Det er derfor ikke noget under, at jeg har taget 5 kg på på 2-3 måneder, uden at der er blevet ændret nævneværdigt ved min kost og motion. I går måtte jeg så tage konsekvenserne. Jeg var til Gammel Testamente, og jeg følte mig lidt sløj, og i pausen faldt jeg om. Jeg besvimede ikke, for jeg var ved fuld bevidsthed, men min krop og min viljestyrke ville bare ikke mere, så BANG, der lå jeg. Mine medstuderende tog det relativt roligt, selvom et par stykker blev lidt bange, men nogle af dem kendte også godt til min epilepsi.

Senere, i toget, spiste jeg en stor klam burger for at få noget fedt, og da jeg kom hjem tog jeg kaliumsalt, drak noget vand og satte mig op foran fjernsynet og lavede ingenting. Jeg var så udmattet, at da der kom en pædagog for at spise eftermiddagsmad med mig, så kunne jeg slet ikke samle mig om en samtale, jeg kunne ikke koncentrere mig om hvad hun sagde. Da jeg skulle i seng var jeg dog så anspændt, at jeg ikke kunne falde i søvn.

For lige at falde lidt til ro, holder jeg lige et par dages fri fra min blog.