Jeg har gået og tænkt over, hvordan dyrker man løgplanter? Jeg ved godt at man køber en pose med løg i sit lokale supermarked, og propper dem ned i jorden, hvorefter der så kommer der blomster op, men disse løg må jo komme et sted fra, og hvordan det foregår kan jeg altså ikke regne ud. Der er ikke et eller andet symbolsk budskab i dette spørgsmål, det er bare noget jeg har spekuleret over i nogle dage.
A pro pos forplantning, så går 66 % af dansker ind for berettigelse til sen abort hvis barnet har et handicap. I artiklen HER er det som sædvanligt Downs der bliver trukket frem, men hvad skal have lov til at tælle som et handicap. Jeg selv har aspergerautisme og mild spasticitet. 62 % mener at spasticitet er begrundelse nok (autisme er ikke noget man endnu kan teste for, så det er ikke en del af undersøgelsen). I modsætning mener kun 2 % af abort pga barnets køn er acceptabelt.
Jeg kan ikke sige, at jeg bliver vred over sådanne undersøgelser, for hvem er jeg til at dømme andre for deres holdninger, men jeg kan godt blive ked af det og føle mig uværdig til livet. "det er da godt at vi blev født før aborten den blev fri"? Er det virkelig?Er det godt at være til, hvis andre mener at man burde være død? Det er ikke noget jeg tænker over så meget mere, men i de mørke dage da selvmordstankerne var en konstant ting, da tænkte jeg meget over det, for der er ikke langt fra at tænke, at abort ved handicap er i orden, til at tænke at en handicappet person er én der ikke blev fanget i tide.
Jeg har nok mere eller mindre vænnet mig til mit handicap, i hvert fald de ting jeg selv må slås med på daglig basis, såsom angst ved enhver lille ændring i mine rutiner, og manglende kræfter til at overkomme alle de ting jeg gerne vil, men de større socialpolitiske emner er sværere at komme overens med, for ud over min pension, så bor jeg også på et forbløffende dyrt bosted. Jeg betaler godt nok husleje, men det betaler hverken det hele eller halve af hvad det egentlig koster. Tanken om at være en belastning for samfundet er ikke rar.
2 kommentarer:
jeg tror mere at de tænker sådan:
er det et liv der er værd at leve hvis man bliver født slemt handicappet?
Udviklingshæmmede kan jo ligesom autister enten være godt fungerende og klare et arbejde osv. men de kan søreme også være godt handicappede og hjælpeløse. Er det et liv der er værd at leve? og har man den energi og overskud det kræver at være forældre for sådan et barn?
Det kan man først svare på når man står i situationen, men forældre eller kommende forældre til almindelige børn vil nok svare nej.
Det kræver utrolig meget energi at have et barn eller en søskende der er svært handicappet. Og det kan jeg, autist og en håndfuld andre diagnoser, godt nikke genkendende til.
Én ting er at man kan kan fungere i hverdagen hvis man er tilknyttet bosted eller har en kp eller støttende familie, en anden ting er om det egentlig kan kategoriseres som et godt liv? eller om det er et liv man reelt set godt kunne have undværet.
Hvis jeg kunne vælge, ville jeg da have bedt min mor om at få mig aborteret.
Alle de tårer og energi der er blevet brugt på mig opvejer bare ikke den smule livskvalitet jeg har. Og det har ikke noget at gøre med at se verden negativ eller være deprimeret, nogen har det bare ikke nemt ligegyldigt hvad de gør fordi verden hele tiden er imod dem.
Jeg er for abort af handicappede.
For det kan virkelig blive til nogle sølle liv. Og det er ikke godt for nogen. Bum.
Men jeg tror ikke at der er særlig mange der ønsker levende handicappede døde, selvom man godt kan få vendt den sådan i sit hoved.
Især ikke de som kender nogen der er "velfungerende" handicappede. Men derfor behøver de jo ikke selv at ønske at blive forældre til et :)
"hvordan dyrker man løgplanter?", "hvorefter der så kommer der blomster op"
hvis den blomst får lov at gro vidre bliver det til små frø der hvis de bliver sat året efter bliver til små sætte løg på ca 1 år og det er dem man køber en sæk af i butikerne
Fårstår hvorfor du bliver ked af det over det med abort hvis handikappet
er selv delvis imod den holdning ja hvis det er en alvorlig reviliderne handikap som down... og andre hvor man er stærk nedsat i funktion
men små handikap som asperger,autisme,adhd osv for de med de handikaps kan man stadig få et godt liv godt nok ikke samfunds bidrager men det er også ligemeget bare personen kan nyde livet og bringe glæde for sig selv og muligvis andre
derfor syntes jeg det er godt de kan tjekke for nogle sygdomme men hvis vi udelukket alle handikap ville der ikke ske noget nyt f.eks
hvis du ser silicon valley som jo har alle de højteknologiske firmaer samlet og der er nogle med letter handikap som asperger og autisme som kan se tingene fra en anden vinkel som føre til at der komme fremskrit
MVH
anonym T asperger
Send en kommentar