Et trist farvel til CSI New York

Gary Sinise som Mac Taylor

Nogle gange, når man har for meget fritid, og man bruger denne fritid på at sidde foran fjernsynet, så kan man godt komme til at leve sig lidt for meget ind i TV-seriernes forunderlige verden. En verden der i høj grad er fyldt med unge smukke mennesker. Hvis eller når det på et tidspunkt går op for én, at man lever mere inde i serierne end ude i den virkelige verden, så kan man en tage et ansvar og begynde at leve livet fuldt ud, eller man kan begynde at se en ny serie. Jeg valgte den nemme løsning.

Jeg startede med at se CSI New York i tv, men i marts måned købte jeg den også på dvd, og snart holdt jeg mig udelukkende til at se dvd'erne. Fordelen var nemlig, at der ikke var nogen reklamepauser, og jeg kunne gå på toilettet når jeg ville. Jeg har faktisk slet ikke tv-tilslutning til mit tv, for jeg har en mærkværdig og autistisk måde at se fjernsyn på, jeg elsker nemlig at se de samme film og serier igen, og igen, og igen, og igen. Når jeg sætter en film i maskinen kommer den måske til at køre 50-100 gange før jeg sætter en ny i, hvilket ikke er meget anderledes end at se film på kanal 5, forskellen er bare at min filmsmag langt hen af vejen er bedre end deres, i hvert fald når jeg selv skal sige det. Det skal så lige siges, at jeg så ikke følger lige meget med i filmen hver gang, jeg har altid gang i adskillige projekter simultant.

Ulempen ved at køre på denne måde er, at jeg så kommer til at kende filmene/serierne unaturligt godt, og så er det let at leve sig for meget ind i dem, og så er det at man bliver nørdet og underlig at høre på, og det er egentlig lidt pinligt. Det er dog en tryg og hyggelig måde at se tv på, for jeg bryder mig ikke meget om at blive overrasket, og man bliver ikke overrasket når man kan alle replikkerne udenad.

Men nu er det altså blevet tid for mig at sige farvel til CSI New York, og det er med sorg i hjertet, for det har været en så fast del af min hverdag i de sidste mange måneder. For det første er seriens personer blevet mine fiktive venner som jeg har leet med og grædt med dagligt de sidste 5 måneder, og for det andet bliver det en stor forandring i mit liv, som i forvejen er under opbrud på grund af udslusningen på min vej mod en mere normal tilværelse. Derfor har jeg også valgt en helt speciel serie til at efterfølge den.

Okay, hvem prøver jeg at narre med denne pseudo-overskudsagtige snak. Det hele er i virkeligheden helt vildt sørgeligt og det er en ændring der på godt og ondt vil ændre en masse ting for mig, og det skræmmer mig, for ændringer skræmmer mig altid. Jeg føler ligefrem at er en forræder, at jeg svigter Mac og Stella og alle de andre ved at gå i seng med en anden serie.

Den næste serie jeg vil kaste mig over er The West Wing, politik som afløser for politi, men det vil i sikkert komme til at høre meget mere om en anden gang.

Jeg ville slutte dette indlæg med en lille 'sjov' ting. CSI er fyldt med stock clips af world trade center, selvom alle sæsoner foregår efter 911. Om det skyldes sjusk eller om det er en homage ved jeg ikke, og jeg kan ikke rigtigt finde noget om det.