Om en gave

Jeg er meget glad for at give gaver, og jeg tænker meget over hvad jeg giver. Jeg gør det for at vise at jeg holder af personen, eller for at forbedre min relation til ham eller hende. I går mødtes jeg på en café med min lillesøster for at snakke, og for at hun kunne få sin specialegave.

Grunden til at jeg siger specialegave og ikke kandidatgave er, at hun først skal til at skrive sit speciale nu her. Grunden til at jeg giver hende hendes gave nu her er, at jeg gerne vil skille mig ud. Jeg kan ikke hjælpe hende med analyser af data eller formler, jeg kan ikke sige 'det er meget normalt at have det sådan', for jeg har ikke prøvet det endnu, men jeg er hendes STORESØSTER, og en storesøsters job er at hjælpe. Jeg kan bruge mit sygdomsforløb som undskyldning, men sandheden er, at jeg gerne vil hjælpe, ikke kun fordi hun er min lillesøster, men fordi hun er et menneske som jeg holder af.

Jeg fik ideen til hendes gave fordi jeg stod med et Baresso klippekort med en gratis kop kaffe, og jeg tænkte, at den kunne min søster da bare få, så tænkte jeg, at jeg da vist også havde et klippekort til Jensens Bøfhus. Så tænkte jeg, at jeg ville udvide projektet og gøre det til en officiel gave, så jeg lavede syv nødhjælpspakker der hver indeholdt et måltid mad, og det var ikke noget fesent udvalg.

Når min søster skriver opgave bliver hun meget fokuseret, og det kan godt gå ud over andre ting som for eksempel maden. Jeg tror ikke at hun glemmer at spise, men den står vist meget tit på havregrød, så jeg ville gerne give hende noget lækkert.

Men ellers var det også bare rigtig hyggeligt at mødes med min søster, for jeg bedre jeg får det, jo mere ligeværdigt bliver vores forhold, og jo mere hyggeligt bliver det.