Bøger bør læses i sengen

Jeg far fundet en messe (gudstjeneste) lørdag formiddag, som jeg ynder at komme til. Det er selvfølgelig ikke helt det samme som at komme om søndagen, der er ikke helt den samme følelse af fællesskab, men den er kortere og der er færre mennesker, og det er derfor det er det jeg kan klare lige pt. Det er godt at være tilbage i Kirken, om end jeg føler mig lidt fortabt, lid fremmed. For to uger siden lykkedes det mig at tage mig sammen til at komme til skrifte for første gang i alt for lang tid, et hurtigt brusebad af sjælen, og så klar til at modtage verden på ny.

Problemet ved at være i kirke er kirkebænkene, de er hårde og det er ikke godt for min røvskade, så jeg har haft ondt lige siden, hvilket var virkelig øv, da jeg skulle sidde på min flade resten af dagen og se TV og læse.

Jeg introducerede en a mine mange yndlingsvikarer til tv-serien "The West Wing" og hun var BEGEJSTRET, hvilket var virkelig sjovt og fedt. Jeg elsker jo serien, men den har været en del af mit liv i rigtig mange år, så for mig er det noget naturligt, men for hende var det en åbenbaring om hvad amerikansk film, på trods af vores fordomme, også godt kan være. Jeg ville have fortsat med at se den resten af dagen, men ved frokosttid kom der en pakke fra Gyldendal.

Jeg er lidt en ynkelig sucker for opmærksomhed, og det gjorde mig stolt, at blive kontaktet af så stort et forlag, det var nemlig dem der kontaktede mig og ikke omvendt. Jeg ved godt at disse sætninger fjerner en hver form for værdighed, men pyt nu med det. Om jeg så på trods af min benovelse kan komme med en nogenlunde fornuftig anmeldelse, det må tiden vise.

I første omgang var mit problem at finde et sted at sidde, hvor det ikke gjorde for ondt. I gamle dage, da jeg boede på kollegium eller jeg var indlagt, og jeg kun havde en seng og et skrivebord var alting lidt mere simpelt. Jeg levede mit liv i sengen, sov, læste, spiste, så film hang ud, men så fik jeg lejlighed, og jeg ønskede at skabe et Hjem, jeg begyndte at interessere mig for og finde overskud til det overskudsagtige. Pludselig ville jeg til at redde min seng, hvilket er en af de vaner jeg holder fast ved, men nogle gange er det bare sagen at smide sengetæppet over på en stol og smide sig under dynen med en god bog.

Det var så hvad jeg gjorde i går, bare at min topmadras er helt til hundene, også selvom jeg har lagt både tæpper og håndklæder under lagnet. Jeg ville købe en ny, men jeg skal snart flytte, og så skal jeg nok have en ny seng i det hele taget, for selvom det er et fint ironisk indslag, så er det måske ikke helt fedt at nærme sig de 30 og sove i en seng der gik under navnet 'prinsesse seng'.

Nå men i hvert fald lå jeg der og skiftede stilling hvert femte minut, men fik da læst de første 215 sider. Hvilket vel er sådan okay. Jeg er en hårdnakket læser, og jeg kan blive ved temmelig mange timer i streg, men jeg er egentlig ikke nogen vildt hurtig læser, hvilket folk ellers altid tror. Jeg er dog heller ikke helt langsom. En gang var der en dreng der antydede det, og jeg blev helt vildt fornærmet, mest af alt fordi jeg skammede mig.

Men det var i hvert fald godt at ligge der, bare mig, en god bog og et par æbler.