mandag den 2. januar 2012

Ikke gengældt kærlighed

Det måtte jo ska, at jeg oplevede det, at ham jeg holder så meget af, ikke gengælder mine følelser. Det var noget der gik op for mig i går, ja måske jeg har vidst det længere, men det var i går, at jeg satte ord på det.

Jeg har på fornemmelsen, at det burde gå mig mere på end det gør. Jeg er da trist, men jeg ved ikke rigtigt, om jeg er mere trist end jeg var i forvejen.

Jeg har læst nok bøger, set nok film og haft nok veninder med kærestesorger til at vide, at jeg burde ligge i min seng med røde øjne og nægte at spise noget, men sådan har jeg det slet ikke. Jeg har ikke lyst til at lave alle de praktiske ting jeg har forsømt i feriedagene, men det skyldes nok snare regulær dovenskab end ulykkelig kærlighed.

Jeg ville ønske, at min ro skyldtes, at jeg sagde "kære Gud. Jeg lægger mit liv i dine hænder. Din vilje ske, ikke min", men jeg har på fornemmelsen, at det er min asperger der forhindrer mig i at føle et decideret tab.

Jeg kan godt føle tab. Jeg kan føle tab når nogen eller noget der er en fast og tryg del af min hverdag forsvinder. Jeg følte tab, da jeg efter 8 måneder blev udskrevet fra psykiatrisk hospital Risskov (N8) og flyttede til Randers for derfor aldrig at se de mennesker igen, som var blevet så stor en del af mit liv, jeg følte tab da jeg for over et år siden sagde farvel til min bedste ven sukker for aldrig nogensinde at vende tilbage, og jeg følte især et tab, da jeg måtte sige farvel til min kontaktpædagog gennem 1½ år, som jeg tilbragte op til 8 timer med om ugen (et tab som jeg endnu ikke er kommet mig helt over).

Så jeg ville nok kunne føle kærestesorger hvis vi reelt havde haft noget sammen, men noget så diffust som uigengældt kærlighed giver ikke de store følelsesmæssige udsving.

Det lyder måske meget godt, men jeg har ligesom på fornemmelsen, at jeg går glip af noget. Er det da ikke en stor del af det at være menneske (af hunkøn nok især) at bryde sammen og skrive lange sorgfulde digte? Burde jeg ikke sætte mig og skrive om bristede hjerter og om selvmordsplaner? Jeg har helt ærligt ikke lyst til nogen af delene.

Jeg har mest af alt bare lyst til at komme videre med mit liv, lade der gå nogle dage og være helt ovre det.

Ingen kommentarer: