søndag den 8. januar 2012

Means of destruction

Der er ingen pointe i dagens indlæg, det er bare en lille 'morsomhed' der hændte mig i går.

Jeg stod og gjorde mig klar til natten, vendte og drejede mig foran spejlet for at vurdere hver en tomme af min krop. Hvor mange ribben kan jeg tælle? Er maven oppustet eller er jeg ved at blive fed? Er det muskler eller fedt på mine overarme?

Det er et ritual jeg må igennem hver aften, nogle dage kan jeg lide hvad jeg ser, andre er jeg nærmest grædefærdig, men de fleste dage står jeg bare og vender og drejer mig, kniber og prikker.

Der var egentlig ikke noget særligt ved i går, jeg så hverken tykkere eller tyndere ud end jeg plejer. Jeg var dog lidt rød på ryggen.

Jeg kunne ikke vurdere om det var fordi jeg havde kradset mig, noget jeg har for vane, eller om jeg var ved at få en bums. for at se lidt nærmere på det, placerede jeg lettere elefant min ene balde på bordet og lænede mig hen mod spejlet. Crack sagde det så, og bordet gik løs fra væggen.

Jeg prøvede om man kunne skubbe det på plads, hvis nu man pressede hårdt nok og lagde hele sin vægt i, men nej. Løsning nummer to var helt at ignorere det, men dertil er jeg for nervøst anlagt, og jeg bekymrer mig alt for meget. Jeg ville vente til mandag når min kontaktpædagog, sige at det bare pludselig skete, nej at det var en ven, nej at jeg faldt, nej det er lettere bare at sige sandheden selvom det er noget så pinligt.

Jeg gik i seng og prøvede på ikke t bekymre mig, men tankerne kom myldrende. Hvad nu hvis der kommer for stort et pres på vandrørene? Hvad nu hvis det går endnu mere i stykker? Hvad nu hvis der pludselig er vand over det hele?

Jeg tog et par bukser på og skrev efter en af pædagogerne. Hun mente ikke, at det var så galt, syntes egentlig, at det er lidt morsomt, og det er det vel egentlig også, jeg stod dog mest og tænkte på, at jeg godt kunne vinke farvel til mit depositum, men det er jo ikke ligefrem fordi jeg står og mangler pengene, så det går nok.

Det værste er egentlig tanken om at det er min vægt der har ødelagt det. Der er ikke noget advarselsskilt med hvor mange kilo det kan holde til, men man kan ikke lade være med at føle sig fed.

Ingen kommentarer: