Blåmuslinger

I "Vi er da voksne mennesker" er der en episode, hvor den unge mand, Kristian, rigtigt skal flotte sig, så han køber en god portion muslinger, og lægger et billede på facebook under overskriften "så skal der rigtig hygges", men bag efter bliver det hele bare så uoverskueligt, han får dem ordnet til sidst, men på det tidspunkt har han ikke længere lyst.

Det var den episode der stod genfortalt i Politikens bogtillæg og fik mig til at købe bogen, for hvor jeg det kender det. Alligevel går jeg rundt og bilder mig selv og andre ind, at jeg er bedre end det, men det er jeg ikke.

I går, nytårsaften, skulle de andre beboere have mad udefra, men jeg er ikke meget for kød, sovs og kartofler, så jeg fik et budget på 150,- til at sammensætte min egen menu, og dum som jeg er, køber jeg blåmuslinger.

Det er egentlig ikke specielt svært at tilberede muslinger, men pludselig virkede det hele så uoverskueligt. Jeg lå på sofaen og blev mere og mere angst ved tanken om at stille mig hen til komfuret. Til sidst havde jeg slet ikke lyst til muslinger, forestillede mig bare dette bjerg af skaller jeg skulle kæmpe mig igennem og fik kvalme. Nu ligger de i køleskabet og venter på at blive smidt ud, når jeg lige finder styrken til at tage mig sammen til at få smidt dem ud (de er vakumpakkede, så de lugter i det mindste ikke).

Jeg fik det dårligere og dårligere og måtte til sidst gå ud i køkkenet i håb om at støde på en af pædagogerne, det gjorde jeg, men til ingen verdens nytte. Følgende er taget ud fra min opfattelse af hvad der skete, og jeg ved fra tidligere episoder, alt folk omkring mig opfatter tingene markant anderledes.

Jeg kan være meget svær at aflæse, især når jeg har det skidt, så pædagogen opfattede ikke, at al min brok over nytåret i virkeligheden bundede i et jeg var trist og deprimeret og bare gerne ville trøstes lidt, så hun forlod mig for at se dronningens nytårstale.

Så det er nu nok meget godt, at jeg snart skal flytte på et bosted med mere specialiseret støtte, for selvom alle pædagogerne her er dygtige og gør et godt stykke arbejde normalt, så falder mine problematikker uden for deres ekspertiseområde.

Så stod jeg der alene, omgivet af knive, men nytårsaften er ikke den rigtige aften at være selvskadende, da der er alt for lange ventetider på skadestuen, men jeg kunne ikke helt nære mig, så jeg fandt en saks og lavede 35 små snit. Underligt nok hjalp det, men det skyldtes nok, at jeg på det tidspunkt var mere vred, end jeg var ked af det.

Middagen gik så godt som den nu kunne, jeg spiste yoghurt og brød og drax Pepsi Max til (jeg er hard core og kan drikke Pepsi Max til ALT), og jeg deltog i det mindste i samtalen, men jeg blev mere og mere træt, og gik da som sædvanligt i seng allerede kl 8 og sov gennem al larmen