det første farvel

I går skulle jeg sige det første farvel. Det var til en vikar jeg har været særlig glad for, og som bliver en af dem jeg vil savne mest. Men fra nu og så til onsdag skal der siges en frygtelig masse farveller, og det bliver ikke sjovt.

Det er en meget speciel fornemmelse at sige farvel til pædagoger og andre former for personale. Fordi de møder en på de værste og bedste dage af vores liv, så kommer de meget tæt på en og bliver en slags ven/mor/fortrolig/skriftefader. Vi holder af dem og de af os, men når vores veje skilles, så bliver det tydeligt, at vi i virkeligheden 'bare' er pædagog og klient (eller hvad man nu lige skal kalde sig selv).

Det er ikke fordi afskeden er afslappet og kold, for den er lige så rørstrømsk som en hvilken som helst anden afsked. Men det er en ægte afsked, for vi kommer nok aldrig til at mødes igen. Man taler måske til dem som til en ven, men de er ikke venner i den gængse betydning af ordet. For de er professionelle, og vi er deres job.

Det kommer til at lyde så hårdt, som om følelserne imellem os er falske, men det er de bestemt ikke, men når man kommer ind i systemet bliver man bare nødt til at omdefinere hvad et tæt forhold er, i hvert fald når det gælder personale af forskellig slags, det kan så hvidt være både pædagoger, sygeplejersker, fysioterapeuter, læger, psykologer og socialrådgivere.

Jeg har snakket meget om, at dette sted ikke er gearet til en pige og en selvskader som mig, jeg her brokket mig over at pædagogerne ikke forstår mig, og jeg har skrevet til mine veninder alle de gange pædagogerne har dummet sig,men faktisk, så har pædagogerne gjort meget mere end hvad der står i deres jobbeskrivelse for at hjælpe mig. De har siddet ved min seng mens jeg har grædt mig i søvn, de har truffet beslutninger på mine vegne når jeg ikke selv har kunnet (dette lyder skidt, men i virkeligheden er det godt), de har vasket, forbundet og vurderet om sår skulle sys eller om jeg skulle til lægen efter penicillin, og de har lyttet til uendelige mængder af mit brok.

Jeg vil bare benytte lej ligheden til at sige tak for to år hvor I har skabt nogle rammer hvor jeg trygt kunne udvikle mig til den jeg er i dag :)
______

Har lige sagt farvel til endnu en af de vikarer jeg holder rigtig meget af, og det begynder at gå op for mig hvor sørgeligt det hele i virkeligheden er.