Bogudsalg

Det skal da ikke være nogen hemmelighed, at jeg elsker bøger. I mange år har jeg med vilje ikke købt ret mange bøger, for jeg boede på et kollegieværelse og bøger støver. Hvordan det helt nøjagtigt hænger sammen det der med at bøger støver ved jeg ikke. Jeg ved ikke om de virkelig støver mere end andre ting, eller om de bare er mere besværlige at støve af.

Men pludselig for nogle måneder siden gik det op for mig, at jeg ikke længere bor på et kollegieværelse, at jeg ikke længere sover i samme rum hvor mine bogreoler står. Og så skete der ting og sager. På de par måneder er jeg blevet 20 bøger rigere.

Her for nyligt startede bogudsalget, men jeg har generelt været utilfreds med hvad de havde at byde på, men i går var jeg inde i Aarhus' bedste boghandel, den skråt over for domkirken, og efter at have snuset lidt rundt fandt jeg nogle af de lidt mere specielle ting.

Bøger betyder rigtig meget for mig, det er min autistiske særinteresse. Andre mennesker kan også være interesseret i bøger, men det er sjældent at de er det på samme intense måde som en aspergerpige (det er især os piger der interessere os for bøger af den skønlitterære slags).
Andre kan måske læse den samme bog et par gange, jeg derimod finder det ikke underligt at læse den samme bog et par gange på den samme måned og så igen måneden efter, og måske så en lille pause inden jeg læser den igen. Nogle bøger har jeg et så besat forhold til, at jeg har læst dem over 20 gange.
Andre kan måske ønske at blive hjemme fra skole eller arbejde for at læse en god bog, jeg har faktisk gjort det op til flere gange, og det er ikke en gang noget jeg skammer mig over, jeg kan ikke se, at bøger skulle være mindre vigtige, jeg ved heller ikke om jeg har lyst til at se det.
I løbet af de sidste par år er jeg kommet ud af træning, som tidligere nævnt læste jeg kun 46 bøger hele sidste år (synes stadig, at det er pinligt) men når jeg læser mister alt andet sin betydning, bøger er vigtigere end alt andet i mit liv, selv menneskelige relationer.

Hvad får jeg så ud af bøgerne?
Da jeg var barn, måske 8-9 år var jeg allerede fuldt bevidst om, at jeg ikke fungerede lige som de andre børn, men jeg var for genert til at spørge mine forældre hvad der var i vejen med mig. I stedet besluttede jeg mig for, at jeg ville lære ar være normal. Jeg prøvede at lære ved at iagttage mine klassekammerater, men jeg manglede baggrundsviden om det at være menneske, så jeg gik i gang med at læse (og få læst højt). Jeg sugede viden til mig gennem bøgerne, og langsomt lærte jeg hvordan man skulle opføre sig.

Jeg ved ikke hvor andre mennesker lærer alle de ting man ikke lærer i skolen. Hvordan lærer man, hvad man skal gøre når en veninde er ked af det? Hvordan lærer man at tage kontakt til et andet menneske? Hvordan lærer man hvordan man beholder en veninde i stedet for at skræmme hende væk? Hvordan lærer man hvilke følelser der hænger sammen med hvilke ord?

Andre så ud til at lære det nogenlunde problemfrit, men jeg måtte læse mig til det. Det har betydet, at jeg altid har været op til fem år bag ud i forhold til mine jævnaldrende, men jeg bliver hele tiden bedre. Jeg ved ikke om jeg har ret til at være stolt, men det er jeg, for det kræver hårdt arbejde.

Jeg har gang i et par projekter samtidig lige nu.

Dels er jeg i gang med hjernen, både hos normale og autistiske personer. Hvordan bearbejder vi sanse indtryk? Hvad er følelser på et mere neurologisk plan? Min psykolog har lånt mig et par bøger som vil kunne hjælpe mig. Jeg ved ikke hvor klog hun tror jeg er, men den ene ser i hvert fald meget intimiderende ud, med diagrammer over hjernen og næsten 400 sider på engelsk (faglitterært engelsk, ikke skønlitterært).

Samtidig vil jeg også lære mere om min Kirke og min tro. Jeg er ikke barnefødt katolik, så jeg har ikke fået troen ind med modermælken. Hvis jeg havde, havde det muligvis været lettere at være væk et par år og så komme tilbage som om intet var hændt, men som tingene står nu, så er det ikke nemt. Der er ting jeg har glemt, ting jeg aldrig har vidst og ting jeg har misforstået. Jeg er ikke altid lige god til at tage mig sammen og få læst åndelig litteratur, men nu har jeg, gennem min nyoprettede bogblog (et dejligt ord at sige, og det lyder sjovt at sige hurtigt efter hinanden*), fået et samarbejde i gang med Katolsk Forlag. Jeg får en pakke med bøger jeg skal anmelde, så mon ikke, at jeg, nu hvor jeg har forpligtet mig, kan få læst lidt.

Og så er der alle de andre bøger jeg bare læser. Der er ikke noget specielt jeg går efter, men undervejs gør jeg mig noter, bade mentalt og på papir. Man kan altid få et eller andet ud af en bog.


*Tak til Varanen