Nervøs spisevægring

Det var så i går at jeg flyttede og det hele gik godt, blandt andet fordi jeg næsten ikke skulle lave noget. Min far og en stor stærk vestjyde min mor havde bestilt ordnede det hele for mig. Jeg skulle bare stå i fælleskøkkenet sammen med min nu tidligere kontaktpædagog og sørge for ikke at gå i vejen.

Når jeg bliver nervøs, så spiser jeg, og jeg spiser meget, rigtig meget, og skyller det hele ned med en iskold Pepsi Max. Min kontaktpædagog tror ikke at jeg spiser noget i det daglige, hvilket er lidt af en joke, for jeg kommer næsten altid over 2000 kcal, så hun var bare glad for at se mig spise.

På den ene side var det rart, at hun ikke dømte mit klamme klamme orgie, men et eller andet sted, så ønskede jeg at hun ville stoppe mig, for jeg vidste, at jeg ville komme til at fortryde det.

Jeg spekulerer tit på hvorfor jeg ikke er større end jeg er. Jeg dyrker ikke motion, og selvom jeg kaster de værste flip op, så er der stadig ufattelige mængder der får lov til at blive i maven.

Jeg tænker tit på, hvordan det er ikke at have et problem med mad. Hvordan er det at leve et liv hvor en ostemad ikke er mere end det, nemlig en ostemad.

Jeg spiste aftensmad med de andre fra mit nye bosted i går, og en af pigerne tog smør på brødet. Hvilket jeg fandt dybt fascinerende. Jeg kan selvfølgelig ikke garantere, at hun ikke brugte det som smøremiddel, lige som jeg selv, og hun skulle op og kaste op, men der var noget over den ro hvormed hun sad da vi var færdige med at spise, der får mig til at tro, at hun bare godt kan lide smør på brødet, og at historien ikke er længere end det.

Hvis man har bulimi og nogle pædagoger sidder og siger, at man ikke må gå fra bordet før den sidste er færdig med at spise, så bliver man mere end almindeligt rastløs, for for hvert sekund der går jo flere kalorier vil blive optaget i kroppen og så er det hele nyttesløs.

Jeg havde selv forfærdeligt travlt med at komme fra bordet i går, men det havde intet med det at gøre, jeg havde det bare meget meget varmt og ville tilbage til min lejlighed og læse Troldepus.