onsdag den 11. januar 2012

Om mennesker der larmer

Jeg er træt af mennesker. Ikke træt af ham jeg var på cafe med, men træt af mennesker der sidder og knævrer løs i munden på hinanden, så lydniveauet stiger til ulidelige højder.

Jeg flytter jo snart, meget snart, så jeg havde inviteret en af drengene fra mit bosted ned i byen på en lille hyggelig cafe. Han er en rigtig flink fyr, og selvom der så godt som ingen overlaps er mellem vores særinteresser (de her underlige interesser folk med en autisme diagnose har) så lykkes det os altid at finde noget at snakke om.

Som mange andre med aspergers syndrom har jeg et problem med høje. Det er ikke bare, at jeg synes det er irriterende, det går direkte i hjernen på mig og laver en masse ravege.

Larmen gjorde mig urolig. Man kunne nok ikke rigtig se det på mig, for jeg har mange års træning i at lade som om, at alt er okay, men de små tegn var der.

Jeg bestilte en sandwich, selvom jeg kun yderst sjældent spiser på en café, men min hjerne, der var stresset af både larm og flytning, tænkte, at det jo ville være fint at have noget meget konkret at give sig til mens jeg sad der, og at en vegetarsandwich på rugbrød jo ikke kunne skade.

Sandwichen kom, og haps haps haps var den væk. Jeg spiser generelt meget hurtigt, og når jeg i den grad bliver stresset af høje lyde, så har jeg ikke overskud til at spise som normale mennesker.

Det var pinligt, at ham jeg fulgtes med kunne se hvor modbydeligt hurtigt jeg kan fortære mad.

Vi forlod cafeen så snart vi var færdige med at spise, og da vi gik ud af døren, var det som at gå direkte ind i en mur af stilhed.

Jeg kan ikke lade være med at spekulere på, hvorfor folk absolut skal tale så højt hele tiden. Jeg kan da godt selv komme til at tale højere end hvad godt er, men det er noget der sker når jeg bliver ophidset eller virkelig begejstret over et eller andet, og det lod folk ikke til at være, de talte bare om helt almindeligt dagligdags ting.

Det er trættende at være asperger i en neurotypisk (ikke autistisk) verden, hele tiden bliver man bombarderet med sanseindtryk som de finder helt naturlige, men som dræner os for energi.

Jeg sov ekstra længe i nat, men jeg kan godt mærke, at når jeg har afsluttet disse linier, så skal jeg ind og hvile mig lidt mere.

God nat, og sov godt (kl 8 om morgenen)

Ingen kommentarer: