Til Paris

Ferie 7-13 juli 2012

Til mine kære læsere.

Nu går turen til Paris. Nu går turen væk fra alt det, som jeg har haft så svært ved at håndtere. Nu går turen mod eventyret, og jeg ryster i bukserne af skræk. Jeg elsker at læse om eventyrere der tager ud i den store vide verden for at opleve store og fantastiske ting. Jeg elsker at drømme mig med dem, fantasere om bare at forlade alt og tage af sted, grave efter skatte, redde nødstedte, og udfylde de hvide områder på kortet. Men nu hvor jeg nærmer mig en højt civiliseret og nøje planlagt tur til et sted ikke alt for meget anderledes end hvad jeg er vant til, så må jeg se i øjnene, at jeg bare ikke er den store eventyrer.

I gårs aftes kunne jeg ikke sove, og jeg skulle hele tiden lige tjekke togtider og mødetider og sted, bare lige én gang til, bare lige for at være sikker, og så lagde jeg mig tilbage i seng, hvor jeg var ved at få et panisk anfald, fordi jeg var sikker på, at jeg ville miste min bagage.

De store opdagelsesrejsende fik måske stjålet deres bagage af en bære der var træt af at blive behandlet som et dyr, nej værre endnu, som en neger, men de risikerede ikke at stå i en lufthavn og glo på et bagagebånd køre rundt og rundt, og mistænke flyselskabet for at have sendt alle ens kjoler til Istanbul. Okay, måske er der også grænser for hvor mange kjoler Stanley havde med, da han skulle finde Livingstone, men han havde ståltråd og billige perler, og det er måske lige fimset nok. Han undskyldte sig med, at det var for at bestikke lokalbefolkningen, men lur mig om det ikke var for at kunne trække sin lille forkærlighed for skindende perlekæder fra i skat :-P

Store helgener har derimod, lidt mere som mig draget på pilgrimsfærd til europæiske storbyer, men der er ikke meget helgen over mig, når jeg skumler over, at mine kjole lige nøjagtigt ikke er lange nok, og jeg derfor måtte ud og investere i underskørter for at kunne dække knæene på ærbødig vis. Nogle dage griber jeg mig selv i at tænke at det ville være SÅ meget lettere, hvis vi ikke skulle ind og se alle de kirker, ikke nogen smuk katolsk tanke. Men selvom jeg tænker sådan nu, så håber jeg alligevel på, at dette vil blive en åndelig saltvandsindsprøjtning for mig. Jeg regner ihhe med at komme hjem som en helgen, dertil er jeg alt for lunken, men jeg håber på at komme hjem som et mere fuldt og helt menneske med værdier og mod på livet. Jeg håber på at kunne være den person jeg jeg sådan ville ønske jeg var, med større balance mellem det jordlige og det åndelige.

Jeg drager altså til Paris, og det betyder, at jeg vil være væk den næste uges tid, men fortvivl ikke, jeg vender tilbage for fuld styrke aller senest i uge 29. Så god ferie alle sammen, og nyd en kold dansk sommer.