Et af de symptomer på Aspergers syndrom som der står om i bøgerne, og som i dag bruges mest om drengene, er 'aggressiv og voldsom' adfærd. Jeg har ikke selv denne adfærd men jeg har da oplevet mindre episoder, både hos mig selv og andre. Aggressiviteten kommer når der sker noget uventet, når den virkelige verden bliver så forvirrende, at man ikke længere føler, at der er plads til én, så får man lyst til at råbe og skrige og slå på verden fordi den ikke vil have én, og folk ser ikke denne fortvivlelse, den ser blot på vreden og skaderne og skælder ud. Der skal skældes ud, for det er ikke en hensigtsmæssig opførsel.
Da jeg for år tilbage var vidne til en sådan opførsel blev jeg først bange og ked af det, men så blev jeg vred. Jeg blev vred på ham, fordi han ødelagde min tryghed på det sted, men jeg blev også vred fordi han ikke bagefter lod mig tilgive ham, for han havde så travlt med at have dårlig samvittighed. Jeg blev også vred på pædagogerne. Jeg blev vred, fordi de alle sammen koncentrerede sig om ham, og ingen af dem havde tid til mig eller den meget sårbare, meget selvskadende pige vi havde. Det var en rigtig grim oplevelse, og den sidder stadigvæk i mig et eller andet sted.
Den oplevelse jeg havde på mit gamle sted, har gjort at jeg viser mistillid mod drengene på mit nye sted, og det er derfor jeg flere gange har givet udtryk for, at jeg blev vred over, at der kom flere og flere drenge ind på dette sted. Det fortryder jeg nu, og i forbindelse med Mandfos angreb på Kvinfo i Politiken, vil jeg her skrive noget om de drenge vi har boende her.
Det siges at drenge med Aspergers syndrom har en tendens til aggressiv og voldsom adfærd, men når jeg ser rundt om på de drenge som vi har boende her, så er det meget svært at tro på, det er nemlig nogle meget søde og rolige drenge, som holder sig mest til sig selv, nogle af dem virker måske endda lidt skræmte af mig og en anden pige, for vi kan godt virke dominerende. Det kan godt være, at nogle af dem kan være pisse irriterende en gang imellem, men sådan er det at bo et sted som dette, vi bor jo meget tæt, det er ligesom på et kollegium, bare renere. Men bare fordi JEG en gang imellem finder en eller to af dem irriterende, så fortjener de stadig ikke få trykket sådan et mærkat ned over hovedet. Så et slag for stille aspergerdrenge, og jeg håber at vi fremover kan få mere med hinanden at gøre, så det ikke altid skal være så kønsopdelt.
2 kommentarer:
Jeg har faktisk været i tvivl, om jeg skulle kommentere dette indlæg. I sær fordi jeg aggressive du hentyder til og din blog på sin vis er det fristed hvor du kommer ud med dine tanker.
Du havde selvfølgelig al grund til at være vred over den situation. Det var ikke i orden. Jeg kan så mange gange igen og igen beklage hvad du og de andre blev udsat for den vinteraften for år tilbage, men den ændrer jo stadig ikke på den oplevelse du havde. Jeg håber bare at du er i stand til ikke at lade den oplevelse sætte sig så meget i dig at den kommer til at følge dig i din fremtid. Så meget er den negativ adfærd jeg viste den aften ikke være værd.
Jeg håber for dig Mummimor at hvis du ikke allerede gør det kan elske dig selv for den du er, og alt det du giver til andre mennesker, stedet er bare ikke det samme efter du flyttede. Du har så meget at give andre mennesker.
P.S hvis du nogensinde begynder på kampsport og har brug for mit selvportræt på en boksebold, for nemmere at komme af med dine frustrationer, eller til noget lign. siger du bare til. ;-)
Hilsen A
Hej A
Længe siden.
Ud over den omtalte episode har vi alt for mange gode oplevelser sammen til at jeg ville ønske at tæve løs på dig :)
Håber at du har det godt
Mummimor
Send en kommentar