I går var alle pigerne fra mit bosted i Legoland, drengene var også inviteret, der var bare ingen af dem der havde meld sig til. Jeg havde lidt blandede følelser med turen, for jeg skulle vælge mellem at se de ting jeg helst ville se, eller gå sammen med dem jeg helst ville være sammen med. Jeg valgte det sidste, hvilket måske var godt, måske var det ikke. Men det blev nu en udmærket tur, selvom jeg ikke rigtigt prøvede noget, men det at jeg var omgivet af mennesker hele tiden, som bevægede sig i, fra mit perspektiv, ulogiske mønstre, gjorde mig træt, og til sidst fandt jeg en stol og en bog og trak mig helt ud af fællesskabet, hvilket folk heldigvis accepterede, for vi havde det nok alle lidt på samme måde.
En gang i folkeskolen var vi i Legoland, og jeg har stadig lidt en dårlig smag i munden over den tur. Hele klassen havde deltaget i en tegnekonkurrence, og en af drengene havde vundet et større pengebeløb. Vores billedkunstlærer besluttede, at de penge skulle gå til hele klassen, og at vi skulle en tur i Legoland. Vi var vel en 10-11 år, og vi var henrykte, måske mere over at slippe for timer end selve Legoland, men alligevel, vi syntes i hvert fald at det var super fedt. Hvad der til gengæld ikke var nær så fedt, og det var vi, på trods af vores unge alder, godt klar over, det var at drengen ikke fik sine penge. Sagen var nemlig, at denne drengs familie ikke havde særligt mange penge. Jeg gik på en lidt snobbet privatskole, så det med ikke at have så mange penge, det var ret usædvanligt. Vi undte ham de penge, men vi ville også gerne til Legoland, desuden var vi 10 år gamle, hvad skulle vi have gjort eller sagt, en dag i Legoland var jo guld værd dengang. Vi blev måske nogle gange mindet om, at det var denne dreng der havde 'givet' os turen, men vi var nogle små møgunger, så jeg tvivler på, at vi har vist ret meget taknemmelighed.
Drengen her var min gode ven indtil han af økonomiske årsager måtte skifte skole. Jeg ved ikke om vi så skævt til ham fordi han var fattig, vi så skævt til ham fordi han var kikset og nørdet, ligesom mig. Hans mor kunne til gengæld nogle super seje ting med små eskimoperler, og det havde vi stor respekt for. Hun er vist desværre død nu.
Sidst jeg var i Legoland, kunne jeg ikke få nok af forlystelser, men ikke denne gang. Man kan måske nok sige, at jeg er bange. Jeg er ikke bange for at komme til skade, eller at maskinen går i stykker, men jeg er bange får det øjeblik, hvor det føles som om tyngdekraften bliver ophævet, man ikke længere har jordforbindelse, og hvor det lidt føles som om man mister kontrollen over sin egen krop. Jeg frygter især det sidste.
Jeg frygter at miste kontrollen over mig selv og mit liv, for jeg er bange for hvad der så ville ske. Det er vigtigt for mig at have kontrol over mig selv i alle døgnets timer. Pædagogerne lægger mærke til mig, men det er vist mest fordi de kender mig, for nogle gange lægger jeg noget andet i ordet kontrol end andre gør. Når jeg tænker på den typiske kontrolfreak, så tænker jeg ikke på en som mig, så tænker jeg på en der kommanderer med andre, på en der har udseendet helt tip top i orden, en som ikke siger skøre ting eller griner uhæmmet af dårlige vittigheder, og generelt på den der har succes, for eksempel ville en ægte kontrolfreak ikke nøjes med at tage ét universitetsfag, for det virker sløset. Kontrollen i mit liv ligger et helt andet sted. Jeg sover mellem kl 21 og 5.15, så det er det jeg gør nærmest på minuttet. Mit eftermiddagsmåltid er kl 15.15, dvs ikke kl 14.45 eller kl 16 (nogle gange strækker jeg den dog så vidt, at jeg venter til reklamepausen når jeg ser CSI). Og jeg har regler, tusindvis af regler for hvad jeg må og ikke må, og hvordan jeg skal gøre ting.
Mit problem er, at jeg ikke lærer takt og tone intuitivt, jeg lærer det intellektuelt. Derfor er jeg nødt til at have disse regler, men nogle gange går det for vidt, og jeg ved ikke hvor grænsen går mellem gode regler og dårlige regler, nogle gange er grænsen nemlig hårfin. "Tal ikke når andre taler" (god regel). "Tal ikke fordi andres tale er vigtigere" (dårlig regel). "Dyrk sport fordi det er sundt" (god regel). "Dyrk sport FORDI det er sundt" (dårlig regel). "Vær pæn og høflig" (god regel). "Vær pæn og høflig" (dårlig regel). Jeg er forvirret.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar