I mandags da jeg skulle løbe intervaltræning, begyndte det en fem-seks gange at stikke i mit knæ, ikke meget, bare lige et enkelt lille jag, men det var nok til at gøre mig rædselsslagen. Jeg har bare slet ikke brug for at blive skadet nu her lige før studiestart, 7 9 13. Jeg besluttede mig derfor at tage den med ro her i dag og ikke løbe, men jeg havde heller ikke lyst til ikke at lave noget, så jeg tog i svømmehallen.
Jeg er vant til at svømme i et 50m bassin, men her hvor jeg bor nu, er der kun et lille. Jeg er ikke konkurrence svømmer, så i grunden kan det være ligegyldigt, men det føles lidt som snyd at have så mange pauser. Alligevel er mit eneste problem egentlig, at det er træls at holde styr på så mange tal. 4 baner til 100m, og 40 op til 1000. Jeg svømmede 50, eller det tror jeg i hvert fald, for et par gange gik der kludder i tællingen. Om jeg svømmede 48, 50 eller 52 baner kan vel egentlig komme ud på et, men så igen, så kan det ikke. Det er bare ikke det samme, i hvert fald ikke når man har Aspergers, og det er da også derfor, jeg knyr, når min pædagog/løbetræner synes jeg skal begynde at løbe ude. Det er bare ikke det samme, når man ikke kender de præcise tal.
I hvert fald svømmede jeg ca 50 baner på lidt under 45 min. I 'gamle' dage, dengang jeg svømmede ugentligt men ikke dyrkede nogen anden form for motion, der kunne jeg klare 40 og så var jeg træt, nu kunne jeg sagtens have klaret mere men hr irriterende mand i hvide Speedos i banen ved siden af mig, insisterede på at svømme butterfly selvom det sprøjtede og lavede bølger så det ikke var til at holde ud. Desuden havde jeg jo lovet mig selv at tage den lidt med ro.
Selvom jeg har lært at elske løb, så var det faktisk rart at lave noget andet til en forandring. Det er ikke helt billigt at komme i svømmehallen, heller ikke når man er pensionist, så det bliver nok ikke en ugentlig ting, men jeg kan egentlig godt lide at svømme, også selvom jeg ikke er god til det.
Det mest irriterende ved svømmehaller er mine lår. Jeg brokker mig tit over mine store lår, og pædagogerne ser overbærende på mig, men jeg mener det altså. Når huden er fugtig, og jeg skal gå fra bassinet til bruseren til omklædningsrummet, så låser mine lår sig fast imod hinanden, og jeg må enten med jævne mellemrum gøre tåbelige små hop for at komme fri, eller jeg må gå med let skrævende ben, og begge dele kan jeg love jer for ser tåbelige ud, især når man i forvejen er ekstra bevidst om sin egen krop, fordi man viser sig frem i alt for lidt tøj.
Eller også er det mest irriterende, når man står helt alene under bruseren, og der så kommer en stor fed dame, og ud af de 11 ledige brusere, vælger hun den lige ved siden af mig. Det havde sikkert ved lige så irriterende, havde hun været tynd, men det var hende her altså ikke.
Eller også er det, at jeg nu bliver nødt til at vaske mit hår, selvom det først skulle være gjort fredag.
Hrmf, i virkeligheden er der enormt mange irriterende ting ved at gå i svømmehallen, og det er jo nok derfor, at jeg ikke får gjort det så tit, det er faktisk første gang i år, men alligevel er svømning en motionsform jeg ofte vender tilbage til, for vand er bare skønt, og selvom der er klor i.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar