Øv øv øv, jeg er skadet. Det er ikke noget alvorligt, bare en øm hofte, men det er nok til at jeg ikke må løbe, hvilket er noget skod, for for hver dag der går bliver min kondition værre og værre og så bliver det vildt hårdt at starte op igen, når den tid kommer. Den ømme hofte kom, fordi jeg løb videre på et lår der gjorde ondt. Hoften gør ikke mere ondt, end jeg sagtens kunne løbe videre, men det er nok ikke nogen god idé, hvis jeg vil undgå langt alvorligere skader, så meget var det da lykkedes mig selv at regne ud.
I går måtte jeg så fortælle min pædagog/løbetræner det. Hun kan godt være lidt skrap, så jeg var bange for at hun ville give mig en skideballe, men hun tog det nu meget pænt, og vi havde en god snak. Spørgsmålet var hvad jeg så skulle gøre, og vi blev enige om, at jeg skal tage det roligt og prøve andre træningsformer. Vi blev enige om, at svømning er godt og aflastende, men vi kunne ikke blive enige om mængden, jeg sagde 40 baner, hun sagde 20 (25 m). Så kom min kontaktpædagog til, og hun spurgte, om jeg nu var sikker på, at jeg måtte svømme med min arm, jeg skar mig nemlig i lørdags. Det mente jeg bestemt at jeg måtte, jeg er jo selv revnende ligeglad med infektioner, men de to blev enige om, at det måtte jeg helt bestemt ikke, de forbød mig det ligefrem.
Jeg blev nok en lille smule tøsefornærmet, men det er jo klart, jeg har behov for at få rørt mig og få forbrændt nogle kalorier, jeg er nemlig et af de mennesker der meget let tager på. Folk tror det sjældent, fordi jeg er slank, men jeg vejer altså 11 kg mere end sidste år, og de kg kom på i løbet af ganske få måneder, siden da har det været en kamp for, at vægten ikke kom højere op. Pædagogerne forstod godt min frygt, og vi blev enige om, at jeg måtte eksperimentere lidt med maskinerne oppe i motionscentret.
Først prøvede jeg en cykel, men jeg syntes ikke at den passede til mig. Sadlen kunne man justere, men det var styret jeg syntes sad forkert, desuden gjorde det for ondt. I stedet prøvede jeg cross traineren, og hvis jeg undlod at bruge de der stave man egentlig skal holde i, så gik det fint. Jeg fik brugt musklerne, jeg kom til at svede, men pulsen kom ikke langt nok op, og jeg blev slet ikke forpustet. Det er vel okay træning, nu hvor jeg ikke kan gøre andet, men jeg kan ikke vente med at komme op på løbebåndet igen, men jeg er en god pige, jeg gør hvad der bliver sagt, i hvert fald når der er en mening med det, så jeg holder mig i ro indtil min pædagog/løbetræner giver grønt lys.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar