En hel ferie er gået, og jeg har intet hebraisk fået lavet, som i overhovedet intet. Jeg har lyst til at krumme mig sammen i en kugle, måske græde lidt, og så dernæst pjække fra timen i dag, men hvad nytte ville det gøre mig? I morgen skal jeg holde fri fordi jeg skal noget om aftenen og jeg har ikke kræfter gøre begge dele, og så har jeg pludselig misset to dage i træk. Så kan jeg komme i skole onsdag, men allerede torsdag er jeg i tvivl om hvorvidt jeg kan komme, for der skal jeg til møde med Rådgivnings- og Støttecentret (RSC) om den tutor/mentor, som jeg langt om længe har fået bevilliget. Kan jeg undskylde mig med, at jeg er blevet sat op i medicin, at jeg derfor har været for træt? Er der overhovedet grund til at komme med bortforklaringer? Ja, jeg har ikke lavet mine lektier, men værre er det vel heller ikke. Måske er det mest bare et spørgsmål om mine egne høje forventninger til mig selv, der var så meget jeg gerne ville have læst, skrevet og repeteret, men ingen af delene blev gjort.
I går havde jeg en forfærdelig nedtur over det. Jeg havde været oppe siden 2.30 om natten og var træt og klynkene. I stedet for at læse mine lektier sad jeg og surfede min yndlings tegneserie, phdcomics. Min undskyldning var at jeg skulle lede efter en bestemt en til en fra mit studie, men mens jeg bladrede igennem dem kunne jeg jo ikke lade være med at læse de aller bedste, og det tog lige et par timer. Serien handler om en gruppe phd studerende, ingeniører, naturvidenskabere og en enkelt sporadisk humanist. Jeg er vokset op i et naturvidenskabeligt miljø, jeg er opdraget naturvidenskabeligt, og jeg har lært at elske naturvidenskab, og pludselig kom jeg til at skamme mig over 'bare' at læse teologi (uddannelsen)/hebraisk (faget). Jeg begyndte at tvivle så meget på mig selv og på mit valg af uddannelse, at jeg slet ikke kunne se og huske, hvor meget jeg egentlig elsker at læse det. Problemet er lidt, at der ikke på samme måde som i tegneserien er resultater man kan proppe ind i en graf, og så voila, jeg skal bare oversætte bibeltekster som jeg allerede har 5 autoriserede oversættelser af på min reol.
Men efter at have læst bogen om matematikfilosofi, er jeg begyndt at drømme om Costas minimalflader, men er det passende som teologistuderende at drømme om perfekte geometriske figurer? Det føles næsten som at surfe porno, som noget forbudt og skamfuldt. Jeg skrev til min far om det. Hans svar var "Nej, for hvis man skifter fag, ender man med at drømme om konfiguration af distribuerede caches :( ". Senere skrev jeg til min lillesøster, for hun har trods alt den samme opdragelse som mig, men hun er på en anden måde gået fri af denne naturvidenskabelige forbandelse. Hvor jeg synes, at nørder er noget af det fedeste, så har hun nok en lille smule ondt af dem.
Jeg mener det faktisk seriøst, nørder er fede og kan være super charmerende på deres egen lidt specielle måde. Jeg er selv en nørd, men det er som om min hjerne er for krøllet til helt at finde et udtryk. Lige nu læser jeg hebraisk, men der er 117 fag, som jeg ville elske at kombinere det med. Jeg har lyst til også at have matematik(historie), biologi, geologi, litteratur, arabisk, lingvistik, jeg har lyst til det hele, jeg har ikke løst til at begrænse mig, men på den anden side, så bliver et fag først rigtig interessant, når man sætter sig ned og fordyber sig rigtigt i det. Nogle gange tænker jeg på, om jeg er for flyvsk til for alvor at få noget ud af mine studier, men er alle andre virkelig så 100% sikre på deres valg af studier, at de bare sætter sig ned og læser det fra ende til anden, eller er det bare for besværligt med alt for mange tilvalg og valgfag ud af huset, eller er det et spørgsmål om SU regler?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar