tirsdag den 9. oktober 2012

Om ikke at ville i skole

Det er svært at vænne sig til at gå i skole, det er svært at skulle noget og ikke bare gøre hvad jeg selv lige føler for, det er svært at bruge så meget tid. Forstå mig ret, jeg elsker universitetet, jeg elsker bøgerne, stemningen, menneskene, men det efterlader mig også udmattet i en sofa foran fjernsynet når jeg kommer hjem.

Normalt laver jeg lektier forud, for når jeg kommer hjem er jeg så træt, at jeg ikke kan overskue mere, men i går fik vi noget for som jeg ikke havde lavet, og jeg vil gerne være en flittig elev, men jeg var bare så forfærdelig træt, at mine øjne sved, og jeg havde kvalme, så jeg fik dem ikke lavet. Jeg føler mig stresset over ikke at have mine ting i orden, så jeg vågnede for anden morgen i træk kl 3, og jeg er allerede nu træt, og sådan fortsætter cirklen, og jeg får helt åndenød ved tanken om hvornår det slutter.

Jeg er glad for hebraisk, men nogle dage er jeg så træt allerede fra morgenstunden, at jeg sidder i toget og ikke har lyst til at stå af. En enkelt dag skyldtes dette, at jeg var ved at læse en forfærdeligt god bog og ikke havde lyst til at lægge den fra mig, men andre dage har jeg ikke nogen undskyldning, andet end jeg bare gerne vil hjem.

Men jeg tager ikke hjem, jeg står af, går hen til busserne, tager op på universitetet og kommer igennem dagen ved hjælp af kræfter jeg ikke har, men jeg klarer det, og jeg er stolt af at klare det, for jeg føler mig træt men i live.

Nogle dage overvejer jeg, om jeg ikke skulle blive siddende i toget og tage hjem og lave lige hvad jeg har lyst til, men jeg står af, for hvis jeg tager hjem i dag, så bliver det lettere også at gøre det i morgen og så fremdeles, og til sidst ender det hele i kaos, og jeg er bange for kaos, for måske vil jeg i dag hellere sidde med en god bog og en Pepsi max, men i det lange løb vil jeg nok hellere universitetet, for jeg vil virkelig gerne dette her, jeg vil gerne være kloger. Klogere, klogere, hele tiden klogere. Jeg sidder oppe foran i klassen med store forelskede øjne, ikke fordi jeg er forelsket i læreren, men fordi jeg elsker det der kommer ud af munden på ham.

Jeg er en nørd, jeg ved det godt, og jeg elsker det, men bedst som jeg sidder der og fokuserer på alt det jeg finder så spændende, og bedst som jeg skal til at sige noget klogt, så bliver jeg pludselig meget træt, og så kan jeg ikke mere, jeg bare ryster over hele kroppen og vil hjem. Det er derfor jeg ikke kan tage mere end ét fag af gangen, i hvert fald ikke før jeg har vænnet mig lidt mere til livet som studerende, og det er derfor jeg til i dag ikke har lavet mine lektier. Jeg siger det ikke for at man skal have ondt af mig, det er bare sådan det er lige nu, og jeg skal nok klare mig, for jeg er sådan en der altid klarer mig på en eller anden måde.

Ingen kommentarer: