Frit studievalg?

Vi kan vælge frit på alle hylder, det er i hvert fald hvad vi får at vide, men er det nu også helt sandt?

For syv år siden valgte jeg at læse teologi, hvilket var en ret spontan beslutning efter at have været til en prøveforelæsning i Gammel Testamente. Det var så super fedt, at det måtte jeg simpelthen bare læse. Jeg har selvfølgelig fortrudt det 117 gange, men det meste af tiden har jeg elsket det højt, men så blev jeg syg.

En dag i foråret sad jeg sammen med en af pædagogerne, da hun foreslog at jeg skulle begynde på STU (en slags gymnasium for folk med problemstillinger). Det blev jeg dødeligt fornærmet over, ikke at der er noget galt med STU, men jeg HAR bestået min studentereksamen, om ikke med bravur, så i det mindste stadig med et acceptabelt gennemsnit. Jeg var bange for hvilke tossede idéer pædagogerne ellers kunne finde på, så jeg meldte mig straks ind på universitetet. Dette var endnu en spontan handling, så jeg meldte mig bare til teologi, for det var jo det jeg læste sidst.

Jeg fortryder ikke, at jeg genvalgte teologi, men der er bare så mange andre fag der også er spændende, så min drøm er at kombinere mit teologistudie med en bred vifte af fag, som for eksempel matematik(historie), antropologi og noget litteratur. Men nej, jeg har to og kun to valgfag til min rådighed på bacheloren, så jeg kan enten 1) droppe teologi og finde noget andet der sikkert er lige så begrænset, 2) gå med på holdene som blind passager hvis der er plads og lærerene går med til det, men det bliver så uden eksamen og afleveringer, 3) betale 200-500 kr pr ECTS poin og de fleste fag gælder nok 15 eller 20 point hvilket svarer til hvad jeg får udbetalt i pension om måneden (i min verden vil ECT altså altid stå for Elektro Chok Terapi) eller 4) suck it up og finde mig i reglerne og lade mig begrænse.

En af mine kontaktpædagoger (barselsvikar) læser samtidig også på universitetet, og hun står i præcis den samme situation. Vi talte om det i går, og vi forstår ikke hvorfor systemet skal være så fastlåst, for som systemet er nu, så strømmer der hundredvis af unge mennesker ud i samfundet med præcis de samme uddannelser. Er det virkelig det vi har brug for i en tid, hvor de fleste har svært ved at finde et job? Jeg forstår det ikke, og jeg er sur, men nok mest fordi det kommer til at koste mig penge, mange penge.

Men hvorfor er det så så vigtigt for mig at sprede mig ud? Jeg tror det er fordi jeg jo ikke gør det fordi jeg efterfølgende skal ud og have et job (for at modsige mit tidligere argument). Jeg gør det for intellektets skyld, jeg vil bare have viden, eje den, besidde den for dens egen skyld. Samtidig tror jeg også, at nogle fag sidder fast midt i al specialiseringen, for hvordan skal teologer og filosoffer kunne sige noget om mennesket og verden når de ikke ved noget som helt og nogen af delene? Hvordan kan man i fulde alvor tale om Higgs som Gudepartiklen, når man måske ved noget om Gud, men ikke ret meget om fysik? Jeg vil ikke være sådan en der i virkeligheden ikke ved hvad jeg taler om. Selvfølgelig kan man ikke lære alt ved bare at tage et enkelt fag, men hvis jeg bare lærer lidt, er det stadig bedre end ingenting.

En anden grund til at jeg gør dette er, at jeg fuldstændigt forspildte min gymnasietid. Jeg havde alle disse ultra fede fag, hvor jeg endda fik lov til at lave forsøg, men jeg spildte min tid med at sidde og have det skidt og have ondt af mig selv. Hvis der er noget jeg virkelig fortryder, så er det, at jeg ikke tog min læring særlig seriøst dengang. Jeg kunne selvfølgelig tage fagene på VUC i første omgang, men jeg har jo haft dem, og selvom jeg har glemt meget siden, så begynder jeg at hige efter at lære noget nyt, men det er selvfølgelig billigere.

Hvis der er én ting jeg har lært af mine år i psykiatrien, så er det, at hvis man vil klare sig igennem mørke perioder, så må man lære at gå ud over dumme regler der begrænser én til at være mindre end man kan være.

Jeg læser teologi på Aarhus Universitet og det er super fedt, men jeg er også lidt skuffet. Jeg vil gerne sprede mit studie ud, så jeg lærer så meget om mennesker og verden som muligt, jeg vil gerne have fag inde for litteratur, psykologi og matematik, men hvis jeg vil det må jeg betale for det (op til 10.000 kr). Hvad jeg som teolog må vide om mennesker og verden er hvad andre teologer har sagt. Selvfølgelig skal vi hovedsageligt have om Gud, men verden er dog hans skaberværk, og vi er skabt i hans billede.