Om at være medlem af en forfulgt minoritet

I går var en helt almindelig fredelig søndag, da en fremmed trængte ind i vores bygning. Okay, det er et åbent hus, så trængte ind er måske så alvorligt igen, 'kom gående ind fra gaden' er nok bedre, men lyder ikke nær så godt, han kom i hvert fald ind. En af pædagogerne opdagede ham og spurgte hvad han ville. Jeg sad inde i sofaen og hørte ham fremstamme noget om en postkasse, og han blev henvist til den vi har udenfor. Det viste sig dag, at han havde nået at lægge nogle blade i vores personlige postbokse.

Jeg var den første til at få kigget på et af dem, og det viste sig at være antikatolsk propaganda med en meget voldsom retorik, så jeg besluttede at fjerne den fra alle hylderne. Beks, husets anden katolik, stod med sin i hænderne, men jeg tog det fra hende og sagde, at hun ikke ville bryde sig om at læse det. Måske var det ikke min beslutning at tage, hverken for hende eller for de andre beboere, men bladet angav ikke nogen afsender, så det kunne komme til at ligne, at det var husets holdning, og det ville jeg ikke have. Først bagefter spurgte jeg pædagogerne om lov, og de var da heldigvis enige med mig.

Aller først syntes jeg egentlig at det var lidt fjollet med sin voldsomme retorik.

Siden alle Biblens kendetegn på 'dyret' passer på pavemagten, har pavemagten (dyret) altså et mærke, og de siger selv at søndagen er deres (autoritets)mærke

De anklager direkte paven for at være djævlen selv, og søndagen skulle så være djævlens mærke hvorom det står i Johannes åbenbaring at

Hvis nogen tilbeder dyret og dets billede og tager dets mærke på sin pande eller sin hånd, så skal han drikke af Guds harmes vin, som er skænket ublandet i hans vredes bæger; og han skal pines med ild og svovl for de hellige engles og for Lammets øjne.

Ja, åbenbaringen kan godt være lidt voldsom kost, især når det er ens egen tro den bruges imod, så efter lidt tid blev jeg egentlig lidt bange. Vidste de på en eller anden måde, at Beks og jeg er katolikker, eller skød de med spredehagl? På verdensplan er katolicismen stor, men i Danmark er vi helt klart en lille minoritet, så at skyde med spredehagl virkede lidt omsonst, indtil jeg kom til at tænke på, at bladet måske har balladen omkring lukkeloven i tankerne og vil vise søndagen som 'et katolsk bedrag der sætter friheden i fare'.

Hele bladet handler om hvordan det er katolikkernes skyld, at vi har hviledagen om søndagen og ikke om lørdagen, og det kan der godt være noget om. Ifølge de ti bud, som vist nærmere er 13 når man virkelig tæller efter i Exodus (2. mosebog) 20,1-17 og Deuteronomium (5. mosebog) 5,4-21, ifølge dem skal shabbaten, den 7. og sidste dag i ugen, være hviledag, men i takt med at kristendommen løsrev sig fra jødedommen så havde de kristne brug for regler og retningslinier der skilte dem fra jøderne, og der er ingen bedre måde end ved at spise andre ting og holde fri på andre tidspunkter. De to ændringer er ikke noget der er unikt for kristendommen, jøderne gjorde det selv under det babylonske fangenskab, hvor de blev fordrevet fra deres land.

Til at begynde med var det slet ikke Jesus' mening, at han ville starte en ny religion, han kom som den lovede Messias, ikke som den der ville nedbryde loven, men den der skulle opfylde den, men langt fra alle jøder var enige med dette, og langsomt delte jødedommen sig i to, dem der blev ved med at være jøder og dem der blev kristne.

Men hvorfor stoppe ved at diskutere om lørdag eller søndag er den 7 dag? Hvad med også at diskutere hvornår en dag starter? I vores moderne tider tæller vi en dag fra midnat til midnat (hvilket jo også variere fra vintertid til sommertid), men jøderne regnede en dag fra solnedgang til solnedgang, og grækerne som vi jo også arvede en det af vores kultur fra, regnede den fra solopgang til solopgang. Vi som katolikker ser søndagen som noget særligt, for det er den dag hvor katolikker verden over holder messe og skaber et fælles bånd imellem os, men er der konkret en ugedag der er mere 'magisk end de andre? Hvis man ser bort fra den matematiske opdeling af tiden, så kan vores opdeling i uger, måneder og år godt virke lidt flydende, så man ikke vi godt kan slappe lidt af, og ikke tage det alt for tungt.