Om pepsi afhængighed

Det er morgen, og jeg kan godt mærke, at jeg ikke som sædvanligt har fået min morgencola, jeg drikker nemlig cola om morgenen, ligesom andre mennesker drikker kaffe, jeg er bare ikke alt for glad for varme drikke. Men så en dag kom jeg til at kigge på min konto, og så, at der bare ikke var så mange penge tilbage, som jeg syntes, at der burde være. Først tænkte jeg, at der måtte være sket en fejl, at nogen havde hævet nogle penge de ikke var berettiget til, men så gik jeg i gang med at regne lidt på det, og så var der jo lige 400 kr her og 600 der og inden længe rendte det op, og jeg måtte indse, at jeg har tillagt mig nogle dyre vaner, som jeg ikke har råd til nu hvor jeg har den store transportudgift. Så måtte jeg lettere slukøret regne lidt på det og starte ud med at købe ALT hvad jeg regnede med at få brug for i løbet af måneden som toiletpapir, tamponer og shampoo, og så måtte jeg regne på det igen og kunne godt se, at der ikke ville blive råd til min sædvanlige mængde cola.

Efter omstruktureringen i foråret røg mit forbrug op på 4x0.5L, men i løbet af sommeren fik jeg det ned på to. Så begyndte universitetet og det kom tilbage på 4. Jeg har længe tænkt på, at det skulle ned igen, men jeg har ikke kunnet finde styrken til det. Så kom November, og så viste det sig at jeg ikke har nok penge. I mine yngre dage, ville jeg ikke have styrken til at reducere mit forbrug. Jeg ville blive ved med at drikke til kontoen var tom, og så ville jeg klynke mig gennem en kold tyrker resten af måneden. Nu er jeg ældre, stærkere og mere afbalanceret, så jeg skar drastisk ned, og jeg gjorde det med det samme, ikke noget med at holde en afskedsfest og vente til i morgen. Nu er det selvfølgelig ikke nogen fuldstændig afsked, jeg drikker stadig 1-2 flasker om dagen.

Forleden kom jeg så til at tænke på, at jeg også lige skal have et klippekort til bussen, og i går var jeg også nødt til lige at købe noget at spise for at klare turen hjem, og jeg så i min pung og anerkendte, at der ikke er mange penge tilbage, og jeg sukkede tungt og dybt. Skal jeg bruge af opsparingen, skal jeg slå hul på min sparegris/elefant eller er jeg stærk nok til at reducere mit forbrug yderligere?

Det værste er nærmest, at jeg ligefrem føler at det er min ret at få min daglige cola, men er der ikke råd, så er der ikke råd, og så er der egentlig ikke mere at sige om den sag, selvom det er ærgerligt.