Nej, jeg er ikke gravid

I går var vi et par pædagoger og et par beboere af sted til Hinnerup Kollegiets butik i (big surprice) Hinnerup.

Jeg har i nu tre år boet på forskellige afdelinger af Hinnerup Kollegiet, dog i andre byer. Hinnerup Kollegiet er en række bo- og dagtilbud for voksne mennesker med en diagnose inden for Autisme Spektret, hvilket vil sige GUA, Aspergers, infantil autisme og deslige. Tilbudene er meget forskelligartede da der er stor forskel på funktionsevne, intelligens, spontanitet, psykisk ligevægt, fysisk formåen osv.

Der i Hinnerup hvor vi var på besøg, er der bosted, værksteder og butik. Deres brugere (jeg hader det ord) er af en helt anden slags en dem jeg er vant til, men de tog mægtig godt imod os. Kollegie butikken, som ligger i gåafstand fra stationen, er helt fantastisk. Der er i kattegorien kunsthåndværk, og man kunne f.eks få en retro læddertaske til kun lidt over 1000 kr, som jeg var ret tæt på at købe, og en masse andre hjemmelavede ting, og det var svært at tro, at dem der havde lavet det, er folk som folk mener er dumme.

Så kommer vi frem til hvorfor jeg ikke kan lide ordet brugere. Brugere indikere nogen der bare får og får, og det kommer let til at lægge sig op af ordet misbrugere, misbrugere af systemet, men disse mennesker var jo meget mere end det. De producerede noget, og endnu vigtigere, de producerede noget som var noget værd, noget som folk gerne vil have. Dette er ikke et medlidenhedsprojekt med nogle stakkels uintelligente mennesker der bare skal aktiveres og gemmes væk, det er faktisk kvalitet det de laver.

Da vi kom hilste vi på en venlig ung mand der kiggede meget intenst på C og mig. Da han var gået, fik vi at vide, at lige nettop ham her, var meget glad for unge piger med hestehale, hvilket vi begge havde. Jeg syntes at det var en virkelig sød og uskyldig interesse, og jeg lagde gerne hår til, og jeg fandt det ikke skummelt at han måske ville gå og tænke på mit hår resten af dagen.

Vi var rundt og se værkstederne, og jeg var virkelig imponeret over faciliteterne og brugernes evner. Vi mødte en der lavede nogle lamper af gamle cykeldele, som solgte som varmt brød, og vi hilste på hende der skilte cyklerne ad. Hun ville også gerne komme med i samtalen, men det kan være virkelig svært, jeg kender det jo selv fra især uni. Hun valgte at spørge mig om jeg var gravid. Normalt ville jeg være brudt hulkende sammen over en sådan kommentar, og den var da heller ikke helt sjov, men der var noget ved hende og måden hun spurgte, der gjorde, at jeg kom til at synes om hende i stedet, og vi gik videre til at snakke om hendes marsvin og hendes undulat der blev 12 år.

Det var måske ikke den mest hensigtsmæssige måde at gøre det på, men hun opnåede jo sit mål at komme til at snakke med mig, og jeg tror ikke, at hun kunne se, at det var en kommentar der kunne såre, for børn er jo søde, så en graviditet er en god ting. Jeg tror dog ikke, at det er en metode jeg vil tage til mig og bruge på uni, da jeg er mere velfungerende og derfor bør opføre mig 'pænere'.

Det var rart at komme lidt ud. Jeg har haft en måneds ferie ud af to, og nogle gange kan jeg godt komme til at føle mig lidt fanget og ugidelig inden for disse fire vægge.