Jeg var henne og træne i går, eller rettere, så skulle jeg have været henne og træne i går, for jeg kom derhen, stillede mig op på cross traineren og efter bare 10 min var jeg nødt til at vakle ud igen fordi jeg simpelthen fik det så dårligt. Jeg havde spist før jeg tog af sted, og jeg trænede ikke spor hårdt, så den eneste forklaring jeg kan finde er, at jeg ikke spiste og drak nok, da jeg var ovre ved min kæreste i søndags, hvilket ikke er helt utænkeligt, då det var en endnu uvant situation, og det kan være svært for mig at overføre en vane fra en situation til en anden.
Mens jeg stod på cross traineren begyndte jeg at svede. Jeg ved godt, at det er meningen man skal svede når man træner, men dette var ikke motionssved, med derimod stressved, hvilket er enormt ubehageligt, for det er den slags der ikke sætter sig på huden som dråber, men som bare opvarmer én, så huden nærmest begynder at svige. Samtidig begyndte det at boble inde i hovedet på mig, og jeg begyndte at ryste.
Benene x'ede under mig da jeg gik ind i omklædningsrummet, da jeg gik ind for at klæde om, så jeg kunne komme hjem. Jeg købte en banan i receptionen. Den kostede 4 kr, hvilket var lidt dyrt i forhold til, at jeg faktisk slet ikke bryder mig ret meget om bananer, men jeg trængte bare sådan til et eller andet. Heldigvis havde jeg ikke så langt hjem, og jeg vaklede af sted på de isglatte fortove, og da jeg kom hjem, gik jeg op med mit overtøj, og så gik jeg ned i køkkenet og spiste en hel masse mad.
Jeg sørgede for at få masser af mad hele dagen, og det samme har jeg gjort her til morgen, og jeg føler mig helt enormt klam, men jeg ved, at det har været nødvendigt, så jeg har gjort det, mens jeg har prøvet at overdøve min dårlige samvittighed.
Når nu jeg ikke rigtigt fik trænet i går, så var det så meningen, at jeg ville træne i dag, men jeg føler mig så overvældet at træthed, at det slet ikke kan komme på tale. Måske er det bare trætheden der gjorde, at jeg fik det dårligt, og i så tilfælde, har det været uden grund, at jeg spiste al den ekstra mad, og bare det, at jeg tænker det, får mig til at føle mig endnu mere klam.
Det går ellers ikke skide godt med min træning, først blev jeg skadet (igen), så blev jeg dårlig, og i dag er jeg så for træt, og jeg frygter, at jeg kommer ind i en rigtig dårlig vane med bare ikke at komme af sted. Det har ellers kørt rigtig godt i rigtig lang tid, men det går vel op og ned med alting, også med de ting der er der for at holde en hvis stabilitet i ens liv. Lige nu sidder jeg og savner at træne rigtig godt igennem, så man kampsveder og til sidst bare kollapser på den nærmeste bænk, men samtidig sidder jeg og nikker lidt med hovedet og mine øjenlåg er så uendeligt tunge, så det er bare ikke realistisk. Hvis jeg så bare kunne komme af sted i morgen, men det kan jeg så heller ikke, for jeg skal møde på hospitalet i Aarhus (ikke noget alvorligt) tidligt om morgenen, så jeg skal med toget endnu tidligere, og for tidligt til at jeg kan nå derhen, få trænet, komme tilbage, komme i bad og komme af sted igen.
Samtidig er jeg også bange for, at jeg også får det dårligt næste gang jeg kommer derhen, og at jeg endnu engang må tage tidligt hjem igen. At man får det dårligt er en god undskyldning for at tage hjem, men hvad nu hvis folk ikke kan se at jeg har det dårligt, hvad nu hvis de tror, at jeg bare er doven? Det ville ikke være til at bære.
1 kommentar:
Send en kommentar