Som i nok ved, så har det lige været fastelavn, men efter fastelavns festligheder kommer fastetidens askese, og den (fastetiden) bliver indledt i dag, askeonsdag.
Askese er fornuftens kontrol over kroppens begær, det betyder at man løsriver sig fra dårlige vaner, afhængighed og moralsk forfald, det betyder at man hiver sig selv op på et højere niveau til en sund sjæl i et sundt legeme.
Det får det til at lyde som om det er noget helt forfærdeligt man går ind til, at man skal pine og plage sig selv indtil man igen kan feste påske søndag. Men Jesus prædikede at man, at man ikke som farisærene skulle jamre, men vaske sit ansigt og ellers bare opføre sig normalt.
Normalt kommer fastetiden til at handle om mad, man afstår fx fra slik eller kød i de 40 dage op til påske, men det kan også være andre ting, det kan være fjernsynskikkeri man afstår fra, det kan være, at man vil dovne mindre på sofaen, eller det kan være at man vil fordybe sig i åndelig lekture.
Jeg er spiseforstyrret, og det gør at fastetiden nødvendigvis vil blive rodet sammen med ødelæggende ideer om at tabe mig, og jeg hader det, ikke bare fordi jeg hader min spiseforstyrrelse, men fordi fastetiden er en fantastisk mulighed for at komme tættere på Gud.
Der kan være en fantastisk sammenholdsfølelse i den katolske kirke, især i fastetiden, dette er noget vi gør sammen, noget vi hjælper hinanden igennem, men jeg føler mig udenfor, og jeg har selv placeret mig der.
Jeg vil fokusere, jeg vil prøve om jeg kan gøre det bedre end de andre år, jeg vil prøve at se om jeg kan få fastetiden til at give mening ikke kun på papiret, men for mig som person, jeg vil prøve også at blive en del af fællesskabet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar