Langt om længe knækkede jeg sammen under min stresbyrde. Jeg sad hale aftenen i går og græd, så nu har vi besluttet, at jeg pakker mine ting og tager hjem til min far.
Mit nye liv, et nyt sted, med nye mennesker, for hvem alting også er nyt, det blev simpelthen for meget nyt, så nu tager jeg hjem til min far, og holder et par dage fri fra bloggen.
I gårs aftes tog jeg for første gang i et par uger ½ Alopam. Jeg lå i min seng, og kunne lige så langsomt mærke hvordan min krop begyndte at slappe af, jeg kunne mærke hvordan uroen lige så stille forsvandt, så jeg kunne falde i søvn. No wonder at man bliver totalt afhængige af stadset.
Jeg vender frygteligt tilbage på mandag.
Hjertelig hilsen
Humlebi
Ingen kommentarer:
Send en kommentar