Bedstemor med slag i

Jeg har en gammel farmor der nærmer sig de 85, og hun er nok den sejeste person jeg kender.

Da jeg var lille var min søster syg, så mine forældre havde ikke nær så meget tid til mig, som de gerne ville, men det havde min farmor. Hun har lagt øre til meget klynk i tidens løb, og hun har lyttet til alle mine klager. Nogle gange tænker jeg, at hun må være jordens mest tålmodige menneske. Det var hende jeg græd ud ved, og hende jeg kom til for at få ros (hvilket jeg stadig gør).

Jeg selv er blevet diagnostiseret med Aspergers syndrom, og resten af min familie er sgu heller ikke helt normale, på nær lige min farmor. Hun er mit åndehul i denne skøre verden. Hun har ikke jordens længste uddannelse, men hun er bestemt ikke dum, for hun har læst meget, men hun ved også noget der ikke står i bøgerne (jeg ved det, jeg har nemlig selv ledt), hun ved noget om verden, og noget om menneskerne, noget om hvorfor de gør som de gør, og hvordan man bør reagere på det, med andre ord, så ved hun noget om den virkelige verden.

I går fejrede jeg min fødselsdag lidt tidligt fordi jeg tager hjem til mig selv i dag. Vi fik sushi, for det er en af de få ting vi alle tre spiser, eller rettere, det er en af de få festlige ting som jeg kan tillade mig selv at spise sammen med andre, og muligvis af den grund, tog min farmor mod til sig og prøvesmagte det, og hun kunne faktisk godt lide det. Hendes gigtplagede fingre, vil dog ikke holde på et par spisepinde, så hun bruger en dessertgaffel, men fred være med det.

Min farmor har en computer. I mange år nægtede hun at bukke under for skats krav om at ordne skattepapire på nettet, men de Ældre på Højskole bad om email adresser, fordi det efterhånden var så dyrt at sende programmer rundt med post, ja så skulle det være. For nogle år siden kunne min søster og jeg prale med, at vi fik sms fra vores farmor, men nu får vi også mails.

Jeg har verdens sejeste farmor, og jeg håber at jeg har hende mange år endnu.