Modeuge

I går sluttede den halvårlige modeugen i København, og jeg må sige, at det ikke har haft den ringgeste indflydelse på mit liv herovre i det mørke Jylland. Hvis man vil vide noget om modeugen er det ellers blogsne man skal vende sig imod, hvilket nok tyder på, at det ikke er helt så vigtig en begivenhed som man gerne vil gøre det til.

Hundredvis af modebloggere fra hele landet, men nok hovedsageligt hovedstadsområdet strømmede til for blandt andet at se Eccos nye kollektion (og folk plejede at grine af mig, når jeg fortalte, at jeg blev konfirmeret i Eccosko).

I min research omkring modeugen har jeg læst et par blogindlæg, og jeg må indrømme, at jeg ikke er synderligt imponeret. Det er de færreste bloggere der kan leve af det, men for en populær modeblogger kan deres skriblerier indbringe dem godt og vel 10,000 kr om måneden. Det er selvfølgelig ikke en formue set i forhold til hvor mange penge de i sagens natur må bruge på tøj og andre obligatoriske livsstilsgoder, såsom champagnebrunch og sushi.

Okay, nu er jeg kommet til at lyde så misundelig, og det er jeg måske også lidt, men fred være med dem. Det er jo helt naturligt at der er flere penge i at skrive om mode end om sygdom og religion (hørte i det, alle jer der mener, at religion bare er en pengemaskine, jeg får ikke en klejne). Jeg kunne måske bare ønske mig, at man fik mere for pengene, eller rettere, at man virkelig følte at det var værd at glo på alle de reklamer som betaler pengene. Jeg ville nok ikke være meget bedre selv, og selvom jeg ville elske at have nogle dage i københavn, så ville jeg hade at være fanget på rådhuset til modeshows, når der er så mange andre og i mine øjne mere interessante ting at se, og så mange gamle venner at møde.

Eftersom jeg ikke ved ret meget om mode, så burde jeg nok ikke udtale mig overhovedet, men eftersom dette er en blog og hele princippet bag blogging er, at man bar japper løs om noget man egentlig ikke har forstand på, ja, så skriver jeg videre med fare for at gøre mig selv til grin og forhadt.

For mit utrænede øje mangler der en del i modebloggernes dækning af modeugen. Hvor er analyserne af forårets tendenser? Hvad er hot og hvad er not? Måske forventer jeg for meget, mange af dem er trods alt meget unge, og som jeg i ånden af hvad jeg skrev lige før, så er blogs IKKE det samme som et modemagasin, det er en lettere og mere tilgængelig genre fordi de er skrevet af folket til folket, set er i virkeligheden ren socialistisk underholdning til masserne. Det kom til at lyde ondt, men sådan var det faktisk ikke ment. Jeg kan faktisk godt lide tanken om, at det er de unge selv der beslutter hvad der er relevant for dem, og mine beklagelser over, at fagligheden mangler, er nok et tegn på at jeg er blevet for gammel.

Trines wardrobe
stine goya’s show er altid et af dem jeg glæder mig mest til. hun er så god til at lave et helstøbt show, hvor der både er fokus på tøj, make up, styling, smykker og ikke mindst omgivelserne.

Et fashion fund
Det har været vildt spændende at se alle de kommende kollektioner, men fredag morgen da vi begge vågnede med ondt i halsen af at fryse non stop i 3 dage, var det altså lidt hårdt at komme i gang

Gina Jaquelinee
Så det ikke selv, gjorde I? Billedet taler vidst for sig selv. Et af dagens første shows Cph fur og massevis af aktivister med maling. Jeg var for meget.

Læg lige mærke til at dette er et helt indlæg om mode og modeugen uden et eneste billede. Læg dernæst mærke til baggrundsbilledet, det skovmandsskjorte siger lidt om hvor lidt jeg ved om mode.