Et spørgsmål om homoer eller toiletruller

Jeg sidder til min fars store fryd og læser "De tre musketerer", og det er så sandelig en bog fra en anden, og man støder ustandseligt på formuleringer som "hans rosenrøde ferskenbløde kinder" eller "og de [Athos, Porthos og d'Artagnan] gik med armene ømt om hinanden". Det er selvfølgelig afsindig morsomt, men hvorfor er det egentlig en selvfølge?

Hver dag skal vi tage stilling til en hulens masse spørgsmål. Nogle spørgsmål er vigtige at have en holdning til så som homoseksualitet, efterlønnen og Amalie fra Paradise, og andet er knap så vigtigt så som hvilken vej toiletrullen skal vende, hvilket mærke rugbrød man bør vælge, og Amalie fra Paradise. Men hvem har besluttet at man bør have en stærk holdning om en ting og ikke om noget andet?

Jeg prøver ikke på at være provokerende eller på tværs, men min autistiske hjerne fungerer ikke på samme måde som normale hjerner. Alle lader til at have en holdning om homoseksualitet, undtagen mig. Det er ikke fordi jeg er forvirret og ikke kan beslutte mig for hvad jeg mener, jeg er bare ligeglad. Jeg ved at jeg som katolik og borger bør have en mening, men det har jeg ikke. Jeg kan ikke forstå hvorfor andre menneskers seksualitet kommer mig ved. Jeg kan for den sags skyld heller ikke se hvorfor menneskers hetero seksualitet kommer mig ved, jo, måske mine aller næreste venner, eller nej, heller ikke dem, deres liv kommer mig ved, men jeg er ikke synderligt vild efter at høre om deres sexliv.

På den anden side er der så ting som jeg finder vigtigt som andre ikke gør. For snart længe siden var der en facebook afstemning om hvilken vej toiletruller skal vende. Jeg er ikke dum, jeg ved godt at det er en joke, men det betyder faktisk noget for mig. Hvis toiletrullen vender forkert, så bliver jeg hylet helt ud af den. Jeg kan endda finde på at vende folks toiletruller. Sandheden er nok, at folk slet ikke lægger mærke til det, men jeg får dårlig samvittighed, for jeg forstår ikke, at det ikke betyder noget for andre.