Om en mild form for autisme

'Jeg lider af Aspergers syndrom der er en mild form for autisme", sådan har jeg tit formuleret mig, fordi det gør livet meget lettere for mig selv, men der ligger to spørgsmål i den sætning, for det første brug af ordet 'lider', og for det andet formuleringen 'en mild form for autisme. Ingen af delene er direkte en løgn, men det er heller ikke sandheden. Gittøh skrev i går og spurgte:

jeg er nysgerrig på, hvorfor det er vigtigt for dig at skrive "aspergers" i stedet for autisme? :)
Aspergers er jo også autisme.
Aspergers bliver faktisk fjernet fra autisme spektret efter det nye diagnose system fra USA(som bliver indført i Danmark enten i 2013/14 eller 15), så kan man vist kun få diagnose "autisme" og ikke alle de andre [autisme red] diagnoser. (aspergers, GUA, GUU, GUF osv.)
Du må gerne svare med et indlæg da det er noget mange med Aspergers diagnosen åbenbart klynger sig til :) er det så slemt at hedde og kalde sig autist? og hvorfor?

Først, så vidste jeg ikke, at der var en diagnose der hedder GUF, jeg kan godt se det ironiske i at have sådan noget stående i sine papirer, men det må også være svært, når folk ikke ved hvad det er og samtidig for sjove associationer samtidig med, at man sidder der og har det så vildt dårligt.

For at svare på spørgsmålet, så er jeg gået mere og mere over til at sige asperger autisme, for autisme er i det mindste noget folk ved hvad er. Da jeg i sin tid blev diagnostiseret, blev jeg præsenteret for det som 'Aspergers syndrom, en mild form for autisme' og det første indtryk er stærkere end alt det man lærer sidenhen, men jeg ved godt at det er forældet at sige sådan, for i teorien er man ikke mindre autist bare fordi man har aspergers. Lige til dem der ikke er så meget inde i diagnoserne, aspergers adskiller sig fra 'almindelig' autisme ved:

- at have bedre sociale færdigheder.
- have normal eller måske ligefrem god sprogudvikling.
- ikke at vise tydelige tegn på autisme før skolealderen (for piger ofte ikke før puberteten).

Mange, inklusiv mig selv, tror (troede), at det også havde noget at gøre med intelligens, hvilket det nogle gange har, men langt fra altid ( se fx Annes blog). Grunden til at det nogle gange har noget at gøre med intelligens er, at nogle autister, som blandt andet jeg selv, har, for autisters vedkommende, forøgede sociale færdigheder, fordi vi med vores intelligens kan kompensere for de ting vi mangler og de ting der bare fungerer anderledes end folk vil have dem til. Jeg har for eksempel formindsket empati, men jeg har lært mig selv fra meget tidligt af, at kompensere ved at vide hvad der gør ondt, hvad der gør ked af det, og så videre.

Nogle gange når der snakkes om autisme, så har jeg lyst til at råbe efter folk 'jamen, jeg er også autist', men det er som om jeg ikke bliver accepteret som sådan, for jeg er ikke 'rigtig' autist, jeg er 'forker'. Det får mig til at skamme mig, det er som om jeg hverken kan finde ud af at være autist eller normal, jeg er et mislykket eksemplar. Spørgsmålet var nok om hvorvidt jeg føler mig bedre end andre autister, og det gør jeg på nogle punkter, for jeg kan jo godt se, at jeg har visse evner, men på andre områder ikke, for jeg kan jo også se at der er visse autistiske evner jeg mangler, mine særinteresser er for eksempel ikke så udviklede, så det er nok nærmere et spørgsmål om person til person, end det er et spørgsmål om, om der på mine papirer står Aspergers syndrom eller autisme.

Med hensyn til ordet 'lider', så er jeg begyndt at gå væk fra det i takt med at jeg lærer at leve med mig selv som jeg er, for ja, jeg føler tit, at jeg lider under mit handikap, men det er nok mere korrekt at sige er eller har, hvilket er en lang og interessant diskussion, men den må vi tage senere.