Farvel til en pave

Jeg har holdt meget af pave Benedict XVI. Jeg konverterede i sommeren 2004 og han på posten i foråret 2005, så det føles for mig som om han altid har været der. Jeg har set ham helt tæt på i hans papst mobile, og jeg har oplevet ham celebrere messe (fejret gudstjeneste) for omkring 1,000,000 mennesker, og jeg stod ikke helt nede bagved, vi havde gode men trange pladser.

Pave Benedikt er MIN pave, sådan føles det i hvert fald lidt, så hvorfor er jeg så ikke mere ked af, at han trækker sig tilbage? Jeg har i hvert fald på fornemmelsen ud fra de (katolske) vittighedstegninger, at jeg burde være meget ked af det, men det kan jeg ikke finde ud af at være, for han er jo ikke død, han trækker sig bare tilbage efter 64 års tro tjeneste, og det er sørgmodigt, men ikke forfærdeligt. Historisk set er paver næsten altid døde mens de stadig var paver, men vi må jo bare indse, at folk (også mænd) lever længere og længere, og at kræfterne på et tidspunkt begynder at slippe op (Herre gud manden er 85), så med tiden vil der nok blive flere paver der vil gøre det samme. Præster er sorte, biskopper er pink, kardinaler røde og paver hvide, men hvilken farve har en pave emeritus? Grøn? Blå? Lilla?

Der har selvfølgelig været mange historier om HVORFOR han trækker sig tilbage, og mange af dem ikke særligt pæne, og jeg så til min gru, at katolske Iben Tranholm var en af disse røster. Jeg vil prøve at lade være med at udtale mig om noget som helst, for jeg ved ingenting. Ligesom når det gælder politik, så er jeg et drov til at følge med i medierne, for jeg ønsker ikke at få ødelagt mit pæne billede af paven af bitre kommentarer. Egentlig ønsker jeg at følge med, men jeg får bare ikke gjort noget ved det.

Jeg ærede pavens afgang og fejrede min fødselsdag ved at bage en kæmpemæssig brownie til mine klassekammerater. Mine klassekammerater er protestanter, så de skal ikke bekymre sig om fasten, så der blev ikke sparet på noget.
Jeg brugte:
- 16 æg
- 9 dl sukker
- 700 g chokolade
- 500 g margarine
Det føltes helt syndigt at bage den. Jeg er katolik og skal derfor faste, men skal jeg også overholde fasten på andres vegne, altså ved at undlade at bage kage til ikke-katolske venner i fastetiden? Kagen fyldte to bradepander, men jeg kunne godt have sparet mig, for der var i hvert fald de første 10 piger der ikke ville have. De piger der ikke ville have faldt under tre kategorier 1) de spiseforstyrrede, 2) dem der ikke lige var til tung chokoladekage kl 9 om morgenen og 3) diverse. Jeg er selv spiseforstyrret, så jeg burde kunne forstå dem, men det var lidt svært ikke at tage personligt, ikke på grund af deres handlinger, men på grund af min egen usikkerhed (mange af dem ved jo dårlig nok hvem jeg er, ud over at jeg nu er hende med kagen). Så var der heldigvis et par drenge der kunne tage godt for sig af retterne.