Jeg skrev i går om, at jeg ville være nødt til at yde en middelmådig indsats i hebraisk, fordi jeg havde så uendeligt meget for. Jeg tog mine 5 år gamle noter og så skrev jeg mere eller mindre bare af, og jeg tænkte, at det jo var mig selv der havde lavet det, det er bare længe siden, men det forhindrede mig ikke i at have en massiv følelse af skyld.
Til at starte med prøvede jeg på også at yde en individuel indsats, men efter sætning 10 forsvandt de gode intentioner, efter sætning 15 var jeg bare så forfærdelig træt og efter sætning 19 havde jeg virkelig ondt i hånden, og jeg havde brugt 8 sider A4 papir.
Jeg følte og føler, at jeg har snydt, ikke kun lærerne, men også mig selv. Ja, jeg har lavet det hele én gang før, men det kan jeg jo ikke huske noget af, og man lærer ikke meget af at sidde og skrive af, og det var 20 sætningers læring jeg gik glip af. Nu er jeg vist ved at arbejde mig selv helt op i en spids, og det er i virkeligheden helt unødvendigt. 20 sætninger er meget når man laver det ud i en køre men set i et større perspektiv er det kun to omgange lektier, og i det store perspektiv er det kun hvad jeg gør det til.
Jeg føler skyld fordi jeg gerne vil føle skyld, og jeg vil gerne have ondt af mig selv, for jeg vil gerne se mig selv som en eller andet guldstjernet studerende, og så passer det ikke ind at lave den slags stunt. Jo, det passer fint ind i den virkelige verden, hvor alle efter bedste evne må tilpasse deres studier, så de har kræfter til at kæmpe videre, men det passer ikke ind i mit glansbillede af den perfekte studerende. Men kan man og skal man leve op til en fantasi?
I dag skal jeg så ind til en GT time, hvor vi skal høre mere om den opgave vi skal skrive, og det er jeg meget spændt på, for jeg har set på det, og jeg føler, at der er forbløffende lidt at skrive om, men så igen, så skal vi ikke skrive mere end et par sider. Det er den opgave jeg skal bruge de 10 af sætningerne til. Tre ugeri træk skal vi skrive om Babelstårnet, om tekstkritik, litterærkritik og formkritik, men dem vil jeg nok vende tilbage til i takt med at opgaverne kommer.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar