Om omkring 15 pastaskruer

Jeg havde besøg af min søster i går, og det var virkelig hyggeligt. Jeg har været så syg i så mange år, at jeg helt er gået glip af hvilken fantastisk person hun er udviklet sig til at blive, og der er så mange ting jeg bare ikke ved om hende, så vi snakkede rigtig meget, men vi skulle selvfølgelig også have noget at spise. Jeg skal betale en forsikring i denne måned, men jeg har også fået lidt penge tilbage i skat, så man skulle da være et skarn hvis man ikke forkælede sin lillesøster lidt, så jeg købte de gode rejer, og den gode parma skinke, og så var der hjemmebagt brød.

Så maden gik faktisk ganske godt til frokost (1 bolle og ½ skive rugbrød), men så kom aftensmaden. Jeg har ikke haft det særlig godt her i weekenden, og mine portioner blev mindre og mindre, og til aftensmaden klarede jeg omkring 15 pastaskruer med lidt salt, og jeg var nødt til at forlade stuen tidligt fordi det bare koksede fuldstændigt inde i hovedet på mig.

Min kontaktpædagog tog så en lille snak med mig, for hun mente ikke at det var helt nok, og det vidste jeg også godt, og jeg vidste, at hvis jeg ikke spiste noget mere ville jeg vågne kl 2 og være sulten, men jeg kunne ikke. Min kp tog mig med ned i køkkenet, og da jeg ikke selv kunne træffe en beslutning fandt hun en bolle til mig, men jeg stod bare og stirrede på den, og jeg havde slet ikke lyst til at spise den. Nogle af de andre stod lige uden for køkkenet og snakkede, og det føltes som et stort pres, så vi gik op i min lejlighed.

Min kp foreslog at jeg bare spiste en halv bolle, men det var den første bid jeg ikke havde lyst til at tage, hvad der kom derefter var lidt lige meget. Hvis jeg var så viljesvag, at jeg tog så meget som en enkelt bid, så ville jeg jo bevise, at jeg ikke har selvkontrol til at fuldføre alle de ting jeg har gang i, som for eksempel universitetet. Jeg var splittet, for på den ene side var der spørgsmålet om kontrol, og på den anden side ville jeg gerne gøre som min kp sagde jeg skulle gøre, og følge min fornuft. Efter en time eller så, blev vi enige om, at jeg tog en brikjuice (multifrugt som jeg elsker) og så havde jeg bollen liggende, så jeg kunne spise den i nat.

Mit hoved gjorde så ondt, og jeg ønskede bare at krølle mig sammen og sove, men jeg skulle først lige børste tænder og ordne nogle ting, og for første gang længe gik jeg faktisk i seng med angsten siddende i kroppen, men jeg ville ikke tilkalde en pædagog eller tage en pille. Til sidst gik jeg ud i køkkenet og drak noget saft (sukkerfri) og tog bollen, men jeg spiste den ikke der, jeg tog den med ind i seng. Så lå jeg der i mørket som et lille forskræmt dyr, mens mine tænder flænsede løs i bollen, og så faldt jeg i søvn.