Om lidt chokolade

"På hebraisk og andre semitiske sprog står talordene 3-10 i modsat køn til det talte, dette kaldes den semitiske polaritet og kan ikke forklares på nogen ædruelig vis".

I juleferien havde jeg fået nogle papirer, så jeg for sjov kunne sidde og oversætte Amos' bog. Det gik egentlig udmærket, men der var naturligvis også ting der ikke gik så godt, og som jeg meget gerne ville have min hebraisklærers syn på, men eftersom dette var noget jeg gjorde i min egen fritid, så var det også noget han skulle gøre i sin fritid. Det var ikke noget han virkede helt afvisende overfor, men det var heller ikke noget han havde vildt travlt med at få arrangeret.

Man kunne selvfølgelig argumentere for, at det burde være inspirerende at have så engageret en studerende som mig, men så fantastisk er jeg altså langt fra.

Jeg kan selvfølgelig ikke forestille mig hvor meget hjælp han tror, at jeg skal have, men jeg besluttede mig at gøre det hele mere håndgribeligt for ham ved at skrive de mest presserende spørgsmål ned og give ham. Jeg ville også give ham lidt chokolade for hans ulejlighed. Det var noget jeg havde tænkt meget over. Jeg ville jo ikke give ham det indtryk, at jeg forsøgte at gøre tilnærmelser til ham, og jeg ville ikke give mine medstuderende det indtryk, at jeg forsøgte at fedte mig til en bedre karakter. Eller måske er det det jeg har gang i, altså det med at fedte? Hest har jeg det sådan, at jeg elsker at fodre folk, jeg er ikke så nøjeregnende med HVEM jeg fodrer, jeg er bare taknemmelig for at de siger ja.

Som sagt var det en handling jeg tænkte meget over, og jeg ville gerne gøre det på den rigtige måde, hvis en sådan måde da eksisterer.

• Hvad skulle jeg købe? Jeg ville købe noget der var bedre end almindeligt, men heller ikke være for dyrt, for det skulle være en fin gestus, men heller ikke bestikkelse.
• Jeg valgte Marabou premium med pecan nødder, 24 kr.
• Jeg skulle også finde ud af hvordan jeg skulle give ham det, for for mine medstuderendes skyld skulle det være diskret, men for hans skyld skulle det ikke være hemmeligt. 

Jeg er virkelig ikke nogen diskretionens mester, og mit forsøg på at tage det hele på gefühl endte da også med at være lettere akavet, for som Asperger har jeg ikke jordens bedste intuition, men nu har han i hvert fald både spørgsmålene og chokoladen.

Jeg havde også lige et spørgsmål til min aflevering angående nogle præpositioner. Jeg er lidt i tvivl om hvorvidt jeg i min analyse går ud over litterærkritikkens og opgavens rammer, men nu har jeg i det mindste sådan nogenlunde styr på min oversættelse