Sikke et vejr. Folk beklager sig, så man skulle tro, at det var jordens undergang. Personligt gør det mig mig ikke noget, jeg synes bare at det er hyggeligt, men jeg kan godt se, at det må være irriterende for dem der har bil. Lidt længes jeg måske nok efter foråret, så jeg har købt påskeliljer, men de er næsten helt hvide. Jeg ved ikke om det er meningen at de skal se sådan ud, eller om de bare er forkvaklede. De står dog bare på mit sofabord og virker overflødige/ligegyldige.
Jeg prøver at skabe et liv med sans for detaljerne. Jeg er en nørd efter detaljer, men af en eller anden grund synes de at være delvist manglende i min husholdning. Da jeg havde redt seng i går, så det ikke godt ud. Jeg prøvede at rette lidt til, men det blev det ikke meget bedre af. Så gik jeg ned og købte min daglige dosis Pepsi max, og da jeg kom hjem tog jeg sengetæppet af og startede forfra.
Jeg er ikke vokset op med at redde seng, ikke på den måde i hvert fald. Engang i de små klasser spurgte min engelsklærer hvor mange af os der redte seng. Jeg erindrer ikke, at jeg bed mærke i hvem eller hvor mange der rakte hånden op, men jeg husker tydeligt følelsen af skam, og jeg har skammet mig lige siden. Da jeg blev ældre, og overskuddet var til det, prøvede jeg at rede seng, og jeg brugte et almindeligt tæppe som sengetæppe, men det var bare ikke det samme.
For 1½ år siden besluttede jeg mig så for, at jeg ville skabe mig et hjem, med nye møbler og alt det, og en af de ting jeg købte var et sengetæppe, og siden kom der også et par pyntepuder. Langsomt lærte jeg at få denne nye vane ind i mit liv. Selv nu så lang tid senere er det ikke hver dag det bliver gjort, men især de dage hvor jeg tager på universitetet føler jeg mig dårlig tilpas hvis det ikke bliver gjort, så er det lidt ligegyldigt, hvordan resten af lejligheden ser ud, vasketøj på gulvet, opvask på køkkenbordet og deslige.
Man skal prøve noget 40 gange før det bliver en vane. Well, nogle gange er det mere andre gange mindre. Det med at redde seng er hverken første eller sidste gang jeg prøver at få en nu vane ind i mit liv. Den nyeste ting er, at jeg gerne vil lære at vaske fingre. Man skulle tro, at jeg allerede gjorde den slags, men det var ikke tilfældet. Da jeg var barn var der mange af de duftfri sæber, der lugtede decideret grimt, så jeg holdt op med at vaske hænder regelmæssigt. Det er ikke noget jeg indrømmer gerne, men det har været sådan i mange år, og nu skulle det så være, at jeg genlærte det, nu hvor jeg alligevel tusser rundt herhjemme uden at lave noget. Jeg ved ikke hvor mange gange det tog mig at komme ind i rytmen. 40? Måske mindre.
Det er disse små ting i hverdagen der får mig til at føle mig som et 'rigtigt' menneske. Jamen selvfølgelig er jeg da et rigtigt menneske. Nej ikke helt. Jeg er psykisk handicappet, så nogle gange går jeg rundt og føler mig halv.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar