Det er værst når jeg er sammen med andre mennesker, for når jeg er alene sidder jeg bare og kigger dødt ind i tv- eller computerskærmen, men når jeg er sammen med andre virker selv de mindste fejl og mangler voldsomt irriterende på mig, og jeg skal bruge alt for mange kræfter på ikke at reagere derved, flere kræfter end jeg kan undvære lige nu.
Jeg prøvede dog alligevel at tage hen og træne her for lidt siden, men da jeg stillede mig op på cross traineren, kunne jeg godt mærke, at jeg ikke ville kunne klare ½ time. Mine muskler var ømme og mit hoved var tungt, så jeg steg af og prøvede lidt styrketræning i stedet, dog ikke med meget mere succes, så jeg gik hjem.
Nu sidder jeg så her med en kold pepsi max og overvejer hvor mange praktiske ting jeg skal satse på at få ordnet før jeg smider mig på sofaen foran fjernsynet og selv går kold.
- vasketøj
- aflevering
- bad
- redde seng
- posthus
- indkøb
Ingen kommentarer:
Send en kommentar